
Ost er et virkelig unikt produkt, der opstod i oldtiden og har bevaret sin popularitet gennem århundreder. Mangfoldigheden af typer, produktionsmetoder og måder at nyde ost på er virkelig imponerende.
I forskellige lande har man udviklet egne traditioner for fremstilling, modning og servering af ost. Men ikke mindre spændende er de interessante fakta om ostens historie, forbrugskultur og nogle gange overraskende (og til tider chokerende) varianter.
Nedenfor finder du en omfattende liste over interessante oplysninger om ost, som kan udvide din kulinariske og kulturelle horisont.
- Indsamling af ostemærker (tyrosemiophili). Samlere af etiketter fra ostehjul kaldes tyrosemiophiler. De systematiserer og bevarer omhyggeligt samlinger af mærkater, som varierer meget i udseende og fortæller om mærker og typer fra hele verden.
- Lov om beskyttede oprindelsesbetegnelser. I Frankrig findes en særlig lov, der begrænser brugen af geografiske betegnelser i osteproduktion. Hvis en ost har fået sit navn fra en region (f.eks. Roquefort eller Camembert), må den kun produceres under det navn i det pågældende område. I dag er der 36 franske oste, hvis navne er beskyttede på denne måde.
- Rekord for den tungeste ostehjul. Det tungeste ostehjul blev fremstillet i USA i 1988 og vejede 18.171 kg.
- Holdninger til ost i Kina. Traditionelt er mange kinesere skeptiske over for ost og kan føle afsky, når de ser europæere spise det. Men i Kinas storbyer vokser interessen for ost gradvist takket være den vestlige madkulturs popularitet.
- Ost og stressreduktion. Ifølge avisen „Daily Mail“ indeholder ost aminosyren tryptofan. Den fremmer produktionen af serotonin – „lykkehormonet“, som hjælper med at reducere stress og forbedre humøret.
- „Cheese!“ og smil. På engelsk trækker læberne sig naturligt til et smil, når man siger ordet „cheese“. Dette bruges ofte af fotografer, som opfordrer folk til at sige „cheese“ for at fange et glad ansigtsudtryk på billedet.
- Myten om mus, der elsker ost. Den populære opfattelse, at mus er vilde med ost, er blevet afkræftet af britiske forskere. I virkeligheden foretrækker gnavere madvarer med højt sukkerindhold og svag lugt, som korn eller frugt.
- Hvorfor der er huller i schweiziske oste. Tidligere troede man, at hullerne i Emmentaler og andre schweiziske oste skyldtes mælkesyrebakterier. Men moderne forskning har vist, at mikroskopiske høpartikler, der kommer i osten, er årsagen. Med automatisering af malkning og filtrering er antallet af partikler – og dermed hullerne – blevet reduceret.
- Ostefestival og osteløb (Cheese Rolling). På Cooper’s Hill i det engelske Gloucestershire afholdes hvert år ekstreme løb efter en rullende Double Gloucester-ost. Osten ruller ned ad bakken, og deltagerne løber efter den i fuld fart. På trods af stor risiko for skader tiltrækker begivenheden både deltagere og store menneskemængder.
- Røgning af ost med gamle metoder. I visse regioner i Europa og Asien anvendes stadig traditionelle metoder til røgning af ost, hvor osten hænges over ild lavet af el, eg eller bøg. Et eksempel er den italienske Scamorza affumicata (røget mozzarella), som har en intens røget aroma og fast konsistens.
- „Oste“-speleoturisme. I Frankrig og Italien findes naturlige grotter, som bruges til ostemodning. Turister tilbydes rundvisninger, hvor de kan se modningsprocessen og opleve den unikke atmosfære i grottens „oste-kældre“ med konstant temperatur og fugtighed.
- „Kødædende“ ost eller Casu marzu. På Sardinien fremstilles en meget eksotisk ost ved navn Casu marzu, hvori ostefluelarver (Piophila casei) tilsættes under modningen. Osten får en særlig smag og duft. Selvom praksissen er forbudt i EU, fortsætter traditionen i små samfund til eget brug.
- „Milbenkäse“ med mider. I Tyskland findes Milbenkäse – en ost, der modnes med ostemider, som graver små gange i osten. Det færdige produkt har en karakteristisk aroma og er populært blandt dem, der elsker usædvanlige delikatesser.
- Ost til vegetarer. Da løbeenzym traditionelt udvindes fra kalvemaver, er klassisk hård ost uacceptabel for strenge vegetarer. I dag anvender producenterne dog i stigende grad mikrobielle og plantebaserede alternativer (f.eks. fra artiskokker eller særlige svampe). Sådanne oste mærkes som „suitable for vegetarians“ eller „vegetarian rennet“.
- Opbevaring af dyre oste under lås og slå. Tidligere blev særligt værdifulde og vellagrede oste låst inde i et skab, så tjenestefolk eller familiemedlemmer ikke kunne tage et ekstra stykke i smug. Et sådant „oste-pengeskab“ var tegn på velstand og respekt for det eksklusive produkt.
- Geografi og mikroklimas indflydelse. Dyrenes leveområder påvirker ostens smag og aroma betydeligt. Græs, planter og blomster, som køer, geder og får spiser i visse regioner, giver mælken unikke toner. Eksempel: Alpeenge i Schweiz eller græsgange i den franske region Savoie, hvor osten får en karakteristisk nøddeagtig og urteagtig smag.
- „Månen er lavet af grøn ost“. Udtrykket om, at månen „er lavet af grøn ost“, har eksisteret i lang tid som en ironisk bemærkning. I dag bruges det som et humoristisk eksempel på pseudovidenskabelige teorier og illustrerer, hvordan man tidligere forestillede sig himmellegemers natur.
- Den aromatiske Munster og dens legende. Den franske ost Munster, kendt for sin stærke duft, hører til de bløde oste med vasket skorpe. Ifølge en teori blev den opfundet af munke, der vaskede osten i saltlage med bakterier for at undgå mug. Resultatet blev en karakteristisk duftende skorpe, som blev Munsters kendetegn.
- „Hash“-ost. I lande, hvor visse former for cannabis er legaliseret eller afkriminaliseret (USA, Holland), eksperimenterer man med tilsætning af hamp til ost. Det kan være hampefrø eller komponenter med cannabidiol (CBD), som ikke har psykoaktive egenskaber. Disse metoder vækker dog ofte bekymring hos myndighederne.
- Tang i ost. Kystområder (som Bretagne i Frankrig eller nogle regioner i Japan) bruger tang som tilsætning til ost. Det giver en usædvanlig havagtig smag og beriger produktet med jod og mikronæringsstoffer.
- Te-oste. I Kina bliver oste med te stadig mere populære. Produktionen indebærer iblødsætning af ostemassen i te-infusioner (f.eks. jasmin- eller grøn te), hvilket giver en raffineret aroma. Således forenes den lokale te-kultur med moderne kulinariske tendenser.
- Uventede gastronomiske kombinationer. Man mener, at vin er ostens bedste ledsager. Men eksperter eksperimenterer i stigende grad med at matche visse oste med øl, cider, sake eller endda kaffe og grøn te. Sådanne kombinationer giver ofte uventede smagsoplevelser og udfordrer traditionelle forestillinger.
Alle disse fakta afspejler tydeligt, hvor mangfoldig osteverdenen er. Historie, geografi, usædvanlige opskrifter og nogle gange endda ekstravagante eksperimenter – alt dette skaber et stort mosaikbillede af ostekultur, der aldrig holder op med at fascinere. For nogle er ost blot en gastronomisk nydelse, for andre et samlerobjekt eller forskningsområde, og for atter andre en god anledning til rejser og kulinariske opdagelser.
Uanset hvad, forstår vi gennem disse aspekter, at ost ikke bare er et produkt, men et helt univers af smage, traditioner og spændende historier.