Æg som en superfood, der er sundhedsvenlig

Æg er en af de få fødevarer, der kan klassificeres som superfood. De indeholder endda stoffer, der sjældent findes i moderne kostvaner. Ægs fordele er blevet bekræftet gennem forskning på mennesker.

Først og fremmest skal det siges, at æg er meget nærende. Det er den mest nærende fødevare på planeten. Et helt æg indeholder alle stoffer, der er nødvendige for at omdanne en enkelt celle til et individ. Æg er en meget sund fødevare og næsten perfekt mad, da det indeholder et komplet sæt næringsstoffer, vitaminer og mineraler, som vi har brug for.

Æg har et højt kolesterolindhold, men de påvirker ikke niveauet af dårligt kolesterol i blodet (low-density lipoproteiner). Kolesterol fra mad bliver ikke direkte til kolesterol i blodet.

Tværtimod fremmer forbruget af op til tre æg om dagen en mindre atherogen profil af low-density lipoproteiner, forbedret funktion af godt kolesterol (high-density lipoproteiner) og en øget mængde antioxidanter i blodplasma. Æg øger niveauet af godt kolesterol.

Vores lever producerer en stor mængde kolesterol dagligt. Når vi spiser flere æg, producerer leveren mindre kolesterol.

Folk med højere niveauer af high-density lipoproteiner har normalt en lavere risiko for hjertesygdomme, slagtilfælde og forskellige helbredsproblemer. Forbrug af æg er en fremragende måde at øge high-density lipoproteiner.

Æg indeholder cholin — et vigtigt stof, som de fleste mennesker ikke får nok af.

Cholin bruges til at opbygge cellemembraner og spiller en vigtig rolle i produktionen af signalmolekyler i hjernen. I kroppen syntetiseres acetylcholin, en vigtig neurotransmitter, fra cholin, som bruges til at overføre nerveimpulser. Cholin forbedrer hukommelsen og påvirker også kulhydratmetabolismen ved at regulere insulinniveauet i kroppen.

Cholin fungerer som en hepatoprotektor (beskytter leveren) og et lipotropisk middel (fremmer fedtstofskiftet i leveren). Manglende cholin i kosten fører til fedtophobning i leveren og nyresygdomme.

Æg indeholder lutein og zeaxanthin — antioxidanter, der har en gavnlig effekt på øjensundheden. Med alderen har synet en tendens til at forværres. Lutein og zeaxanthin har en tendens til at akkumulere i nethinden og hjælper med at neutralisere degenerative processer, der påvirker øjensundheden.

Forskning viser, at disse stoffer kan reducere risikoen for grå stær og makuladegeneration — to meget almindelige øjensygdomme.

Æg indeholder K-vitamin og også en stor mængde A-vitamin. Mangel på A-vitamin er den mest almindelige årsag til blindhed i verden.

Æg er en sund fødevare, der har en høj kvalitet af protein, som vi har brug for som byggemateriale, og som indeholder alle essentielle aminosyrer i de rigtige proportioner.

Tilstrækkeligt proteinindtag hjælper med vægttab, øger muskelmassen, reducerer blodtrykket og styrker knoglerne. Kostprotein arbejder synergistisk med calcium og hjælper med at holde calcium og forbedre knoglevævets metabolisme.

Æg øger ikke risikoen for hjertesygdomme og reducerer risikoen for slagtilfælde.

Æg har i årtier været uretfærdigt dæmoniseret. Det blev anset, at kolesterol indeholdt i dem var skadeligt for hjertet. Men forskning finder ingen sammenhæng mellem ægforbrug, hjerte-kar-sygdomme og slagtilfælde.

Æg er en kilde til protein af høj kvalitet med fuldt makronæringsindhold. De har en høj mæthedsindeks og kan derfor reducere efterfølgende kalorieindtag, hvilket er meget interessant for dem, der ønsker at tabe sig.

Interessant fakta

I en undersøgelse blev en morgenmad med bagel erstattet med et æg i otte uger. Dette førte til et betydeligt vægttab.

Således er æg en diætvenlig, sikker og sund fødevare. Man kan uden skade for sundheden spise op til fire æg om dagen eller lidt over tyve æg om ugen.

Æg bør gennemgå termisk behandling før forbrug. Dette sikrer bedre proteinabsorption og reducerer risikoen for salmonella.

Interessante fakta om æg

1. Farven på æggeskallen afhænger af hønens race. Høns med hvide fjer og hvide øreflipper lægger normalt hvide æg, mens høns med brune fjer og røde øreflipper lægger brune æg. Dog påvirker skalfarven hverken smagen eller næringsværdien af ægget.
2. Det anbefales at opbevare æg med den spidse ende nedad. I denne position forbliver luftkammeret øverst, hvilket hjælper med at bevare produktets friskhed længere.
3. For at bestemme et ægs friskhed kan man sænke det i et glas vand. Friske æg synker til bunden og ligger vandret, mindre friske rejser sig med den stumpe ende opad, og gamle flyder til overfladen.
4. Temperaturen på et nyudlagt æg fra en høne er omkring 41 °C.
5. Æg bruges i produktionen af mange vacciner. Mennesker med allergi over for æg anbefales at konsultere en læge før vaccination.
6. I nogle lande i Sydøstasien, såsom Filippinerne og Vietnam, er balut populært — et kogt andeæg med en delvist dannet embryon indeni. Denne ret betragtes som en delikatesse og en proteinkilde.
7. Traditionen med at give og male æg til påske har gamle rødder og er forbundet med symbolikken for genfødsel og frugtbarhed. De første chokoladepåskeæg dukkede op i Tyskland og Frankrig i begyndelsen af det 19. århundrede.