
Depression har længe været betragtet som et af de mest alvorlige problemer i det moderne samfund. Et hektisk livstempo, høje krav til arbejdets resultater og konstante informationsstrømme kan alle føre til stress og som følge heraf til svækkelse af kroppens forsvarsmekanismer.
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen oplever hundredvis af millioner af mennesker verden over symptomer på depression i en eller anden form. Og selvom den farmaceutiske industri tilbyder mange lægemidler, har de ofte uønskede bivirkninger samt risiko for tilbagefald af symptomer efter endt behandling.
Derfor anbefaler mange specialister i de tidlige stadier af depression at lægge særlig vægt på ikke-medicinske behandlings- og forebyggelsesmetoder. De mest effektive af dem er beskrevet nedenfor.
1. Kognitiv adfærdsterapi

Kognitiv adfærdsterapi (CBT) bygger på forståelsen af forbindelsen mellem vores tanker, følelser og handlinger. Under vejledning af en psykolog eller psykoterapeut lærer man at lægge mærke til og analysere sine egne negative overbevisninger og følelsesmæssige reaktioner. Målet er at erstatte destruktive eller forvrængede tanker med mere realistiske og konstruktive. Dette giver mulighed for at reducere angstniveauet og finde reelle løsninger på livets problemer. Ved mild depression kan et kort forløb med konsultationer føre til mærkbar forbedring, hvorefter patienten kan anvende de tilegnede færdigheder selvstændigt i hverdagen.
En af fordelene ved CBT er dens struktur og praktiske fokus. Specialisten giver konkrete „lektier“, der er rettet mod at udvikle nye tankemønstre og adfærdsvaner. Det gør det muligt for personen ikke kun at forholde sig mere bevidst til sine oplevelser, men også at anvende de tilegnede færdigheder til at forebygge tilbagefald af depression i fremtiden.
2. Fysiske øvelser

Regelmæssig fysisk aktivitet betragtes som en af de mest effektive måder at øge kroppens generelle energi. Forskere har for længst fastslået, at moderat motion fører til produktion af serotonin – det såkaldte „lykkehormon“, som har en positiv indflydelse på humøret. Fysiske øvelser bidrager til normalisering af appetit og søvn, forbedrer selvværdet og styrker immunforsvaret.
Det er ikke nødvendigt straks at kaste sig ud i intensiv træning i fitnesscentret. Selv daglige gåture i frisk luft eller en let løbetur i parken kan give mærkbare fordele. Hvis du foretrækker mere dynamiske aktiviteter, kan du prøve aerobic, dans, holdsport, svømning eller langrend (om vinteren). Det er vigtigt at vælge en aktivitet, der giver dig glæde, fordi det øger sandsynligheden for regelmæssig træning og langvarig effekt betydeligt.
3. Massage

Massage i forbindelse med depressive tilstande kan opdeles i to hovedkategorier afhængigt af påvirkningen på kroppen. Afslappende teknikker fremmer udskillelsen af oxytocin – et hormon, der er ansvarligt for følelsen af tillid, ro og tryghed. Sådanne behandlinger er særligt nyttige ved øget angst og søvnløshed, da de fremmer dyb afslapning og forbedrer søvnkvaliteten.
Samtidig stimulerer mere intense massageteknikker produktionen af endorfiner, som ofte kaldes „lykkehormoner“. En øget mængde af disse hjælper med at opretholde et godt humør og føle en energitilførsel. I kampen mod depression kombineres ofte forskellige teknikker, herunder stenmassage (opvarmning med varme sten) og aromaterapi (brug af æteriske olier). Kombinationen af behagelige dufte og berøring forstærker den afslappende og helbredende effekt på kroppen.
4. Yoga og meditation

Yoga er et gammelt system, der kombinerer fysiske øvelser (asanas) og åndedrætsteknikker (pranayama), som fremmer bevidsthed om kroppen og de indre processer. Det anses, at regelmæssig yogatræning hjælper med at reducere niveauet af kortisol (stresshormon) og dermed mindske spændinger og angst.
Meditation, på sin side, giver mulighed for at finde indre ro, lære at observere sine tanker uden at fordybe sig i negative oplevelser. Videnskabelige studier bekræfter, at mindfulness-praksis kan normalisere den følelsesmæssige tilstand, øge modstandskraften over for stress og endda have en positiv effekt på kognitive funktioner (f.eks. forbedre hukommelse og koncentration). Man kan begynde med blot få minutters meditation om dagen, gradvist øge varigheden og vælge teknikker i overensstemmelse med personlige præferencer.

Akupunktur og relaterede reflekszoneterapier stammer fra traditionel kinesisk medicin. Essensen ligger i påvirkningen af biologisk aktive punkter placeret på kroppen. Det antages, at man på denne måde kan regulere energistrømme i kroppen, lindre smerter og forbedre det generelle velbefindende. Ved depression hjælper reflekszoneterapi med at håndtere stress og angst, og effektiviteten af denne tilgang kan nogle gange være meget høj.
I de senere år er laserakupunktur blevet mere udbredt – i stedet for traditionelle nåle bestråles de aktive punkter med laser, hvilket gør proceduren mindre smertefuld og mere bekvem for patienten. Dog betragtes også den klassiske akupunktur, når alle steriliseringsregler overholdes, som en tilstrækkeligt sikker og effektiv metode, der kan supplere andre behandlingsformer.
6. Medicinske urter

Anvendelsen af medicinske planter til at bekæmpe angst og depressive tilstande har været praktiseret i århundreder. Perikon, mynte, citronmelisse, humle, hyben, hvidtjørn – alle disse urter har en vis beroligende og styrkende virkning. Urtete og afkog hjælper med at slappe af, normalisere søvn og forbedre humøret generelt.
Dog skal fytoterapi anvendes med forsigtighed. Naturlig oprindelse betyder ikke fuld sikkerhed: nogle personer kan opleve allergiske reaktioner eller uønskede interaktioner med allerede ordineret medicin. Derfor er det tilrådeligt at konsultere en specialist, selv når man vælger urtete og blandinger, og nøje overholde de anbefalede doseringer.
7. Lysterapi

De depressive symptomer viser sig særligt tydeligt i efterårs- og vinterperioden, når dagslyset er begrænset. Mangel på sollys reducerer produktionen af serotonin og melatonin, hvilket ofte påvirker humøret negativt og fører til træthed, irritabilitet og energimangel. Lysterapi har til formål at kompensere for denne mangel.
Behandlingerne udføres med særlige lamper, der simulerer sollys. En sådan procedure kan forbedre søvnen, stabilisere det følelsesmæssige velbefindende og endda styrke immunforsvaret. I de fleste tilfælde har lysterapi ingen alvorlige kontraindikationer og kan anvendes som en selvstændig metode eller i kombination med andre behandlingsformer. Det vigtigste er at overholde den anbefalede lysintensitet og varighed af sessionerne for at undgå belastning af øjnene.
8. B-vitaminer

B-vitaminer spiller en afgørende rolle i opretholdelsen af nervesystemets normale funktion. Især vitamin B6 (pyridoxin) er involveret i syntesen af serotonin, mens folinsyre (vitamin B9) og vitamin B12 er nødvendige for hjernens stabile funktion og produktionen af „lykkehormoner“. Kliniske studier viser, at mange mennesker med depression har mangel på disse stoffer.
Det er bedst at få B-vitaminer naturligt gennem kosten. Velegnede kilder er kød, korn, bælgfrugter, grøntsager, frugt, nødder (især pinjekerner), æg, mejeriprodukter og fuldkornsbrød. Hvis analyserne viser en markant mangel, kan lægen ordinere vitaminkomplekser eller kosttilskud, men kun i passende doser og under medicinsk overvågning.
9. Aminosyren tryptofan

Tryptofan, en essentiel aminosyre, spiller en vigtig rolle i syntesen af serotonin og reguleringen af humøret. Når kroppen mangler tryptofan, kan det føre til øget angst, søvnforstyrrelser og endda hovedpine. Tryptofan findes i rigelige mængder i fermenterede mælkeprodukter, bælgfrugter, bananer, jordnødder, kalkun og visse nødder.
Ved alvorlig tryptofanmangel eller svære depressive tilstande anbefaler specialister undertiden biologisk aktive kosttilskud. Det er dog meget vigtigt at vælge kvalitetsprodukter fra pålidelige producenter og konsultere en læge på forhånd. Forkert valg af tilskud kan ikke blot være nytteløst, men også forværre problemet på grund af bivirkninger eller tvivlsomme ingredienser.
Depression er et problem, der berører millioner af mennesker verden over, og ingen er immune over for livets vanskelige situationer, som kan føre til sådanne tilstande. Dog tilbyder moderne medicin og psykoterapi mange effektive behandlingsmetoder, og ofte viser ikke-medicinske tilgange sig at være mildere og mere sikre end brugen af kraftige lægemidler.
Kognitiv adfærdsterapi, fysisk aktivitet, massage, yoga, akupunktur, fytoterapi, lysterapi, B-vitaminer og aminosyren tryptofan – alt dette er potentielle hjælpemidler i kampen mod depression. En kompetent kombination heraf og – vigtigst af alt – hensyntagen til den enkeltes behov gør det muligt ikke blot at lindre symptomerne, men også forebygge tilbagefald. Hvis tilstanden forværres eller varer for længe, er det vigtigt at søge professionel hjælp, da en omfattende tilgang (som nogle gange inkluderer medicinsk behandling) i mange tilfælde gør det muligt at genvinde følelsesmæssig balance og vende tilbage til et fuldt liv.