Gerobeskyttende livsstil for lang levetid og godt helbred

Indtil nu har der ikke eksisteret noget begreb som „geroprotektiv livsstil“. Dette udtryk er opstået blandt specialister, der studerer problemer relateret til lang levetid.

Hvordan adskiller en geroprotektiv livsstil sig fra en sund livsstil?

En sund livsstil har ikke som mål at bremse aldring og begrænser sig som regel til at undgå dårlige vaner og motionere.

Ifølge definitionen er en sund livsstil en livsstil, der har til formål at bevare sundheden, forebygge sygdomme og styrke kroppen som helhed.

En sund livsstil er kun ét af elementerne i en geroprotektiv livsstil.

Geroprotektiv livsstil er en livsstil, der bevidst og målrettet søger at bremse aldring og forlænge livet ved hjælp af alle tilgængelige videnskabeligt baserede metoder.

Begrebet geroprotektiv livsstil er meget bredere end sund livsstil og omfatter ud over en sund livsstil også sund ernæring, sunde tankemønstre og farmakologiske indgreb med henblik på behandling og forebyggelse af forskellige sygdomme, aldringshæmning og forlængelse af livet.

En geroprotektiv livsstil har mere ambitiøse mål end blot at styrke sundheden.

Ingen ved med sikkerhed, hvordan man bekæmper aldring. I dag findes der ingen kur mod alderdom og heller ingen historisk erfaring med bevidst sundt og aktivt langt liv.

Dybest set er det eneste, vi har til rådighed, sund fornuft og en vis mængde forskning om aldringshæmning og livsforlængelse.

Lad os se nærmere på de enkelte komponenter i det samlede sæt af foranstaltninger, der udgør en geroprotektiv livsstil.

Navnet i sig selv — geroprotektiv livsstil — kunne tyde på brug af præparater, altså geroprotektorer.

Geroprotektorer (bogstavelig oversættelse „beskyttere mod aldring“) er en fællesbetegnelse for en gruppe stoffer, der er fundet at kunne forlænge levetiden. Geroprotektorer har en positiv indflydelse på livskvaliteten, herunder øget levetid, forbedret stressmodstand, nedsat udvikling af aldersrelaterede sygdomme osv.

Ikke desto mindre er geroprotektorer ikke den vigtigste komponent i en geroprotektiv livsstil. Alle potentielle geroprotektorer er lægemidler og kosttilskud, der virker direkte og specifikt, men ikke styrker kroppens egne uspecifikke forsvarsmekanismer.

Ved kun at anvende medicinsk geroprotektion forbliver det indre miljø passivt.

Derfor placerer vi brugen af lægemidler nederst i prioriteringen og betragter det som en supplerende intervention til sund livsstil, ernæring og tankegang.

SUND LIVSSTIL

Det er en udbredt opfattelse, at sundhed og levetid er genetisk bestemt. Som bevis nævnes ofte en eller anden bedstemor Agafja, der røg Belomor og levede til 150 år og døde i fuld vigør. Ergo: man lever så længe, som det står skrevet, og der er ingen grund til at anstrenge sig.

Folk, der har denne opfattelse, ser som regel betydeligt ældre ud, end de er.

Forskning viser dog, at en sund livsstil lige effektivt reducerer individuelle risici for koronarhændelser, uanset genetisk disposition.

Skadelige og gavnlige vaner

Rygning er en risikofaktor for mange sygdomme, herunder hjerte-kar-sygdomme og kræft. Rygning af vandpibe eller e-cigaretter er ikke et mindre skadeligt alternativ.

Alkohol i store mængder skader DNA og øger risikoen for kræft.

I små mængder har alkohol en kardiobeskyttende effekt. En sikker dosis anses for at være højst 14–18 ml ren alkohol om dagen. Det svarer til et glas vin eller en lille portion stærk spiritus.

Artikler om emnet:

• Misforståelser om rygning
• Kan man slippe af med nikotinafhængighed?
• Er vandpiberygning skadeligt for helbredet?
• Interessante fakta om e-cigaretter
• Interessante fakta om IQOS-systemet
• Hvor meget alkohol kan man drikke uden at skade helbredet?
• Hvordan slipper man af med dårlige vaner?

Fysisk aktivitet

En geroprotektiv livsstil indebærer regelmæssig fysisk træning. Det er en nødvendig betingelse for sundhed og lang levetid.

Aerob træning er mest gavnlig. Styrketræning kan være nyttig for knogler og muskler, men har ikke væsentlig indflydelse på livslængden.

Sport hjælper med at reducere stress og er det bedste middel mod depression.

Den mest gavnlige sportsgren er svømning.

Artikler om emnet:

• 10 grunde til at dyrke sport
• 6 sundhedsskadelige øvelser og deres alternativer
• Hvad er faren ved intens sport og hvad er konsekvenserne?
• 8 almindelige fejl for begyndere i fitnesscentret
• 7 udbredte myter om fitness
• Hvorfor man bør lave morgengymnastik
• Jogging: mod hjerteanfald eller på vej mod problemer?
• 8 grunde til at begynde at cykle
• 5 grunde til at begynde med stavgang
• 7 grunde til at begynde at svømme
• Den sundeste sportsgren

Søvn

En god nattesøvn er lige så vigtig for sundhed og lang levetid.

Søvnlængden bør være 7–8 timer. En god søvn er den bedste medicin mod mange sygdomme.

Søvn hjælper med at bekæmpe virusinfektioner og hjerte-kar-sygdomme.

Artikler om emnet:

• Hvad er faren ved kronisk søvnmangel?
• Konsekvenser af søvnmangel
• Hvordan søvnmangel bidrager til overvægt
• 6 måder at falde hurtigere i søvn på
• Hvordan man slipper af med kronisk træthed og får en god nattesøvn
• 8 måder at bekæmpe søvnløshed på
• 6 årsager til mareridt
• Hvordan man forbedrer søvnkvaliteten
• Søvn og drømme: 9 interessante fakta

Normalisering af kropsvægt

Et kropsmasseindeks (BMI) mellem 18 og 25 anses for normalt (beregnes som kropsvægt i kilogram divideret med højden i meter i anden potens).

Ikke desto mindre viser forskning, at personer med et BMI mellem 26 og 29 har lavere dødelighed.

Derfor kan BMI-værdier fra 18 til 29 betragtes som maksimalt acceptable.

Artikler om emnet:

• Hvordan taber man sig hurtigt
• Hvorfor er overvægt og fedme farligt?
• Hvorfor overspiser vi?
• 9 misforståelser om vægttab
• Samling af misforståelser om diæter
• Diæter og hurtigt vægttab: skade og konsekvenser for kroppen
• Hvorfor er diæter ineffektive?
• 10 fødevarer til vægttab og deres egenskaber
• Hvorfor det er værd at praktisere periodisk faste
• Aflastningsdage: fordel eller skade?
• Separat kost: misforståelser og fakta
• Hvordan bør kvinder i forskellige aldre spise korrekt
• Hvad er intuitiv spisning og hvad gør det særligt?

Økologi og miljø

Øget befolkningstæthed gør storbyer stadig mere uegnede til beboelse. Biludstødning og industrielle emissioner forurener luften.

Forurenet luft kan forårsage demens. Selv forholdsvis lav luftforurening er forbundet med højere forekomst af demens.

Demens er en ødelæggende tilstand, som typisk forudgås af en lang prodromal fase kendetegnet ved ophobning af neuropatologi og accelereret kognitiv tilbagegang.

For at minimere risikoen kan man installere et luftrensningssystem derhjemme. Men udenfor må man trække vejret i det, der er.

Hvis man vil tage vare på sit helbred, ville det bedste være at flytte til et mere økologisk sted med varmt klima og mange solskinsdage.

Artikler om emnet:

• De sundeste husholdningsapparater
• 10 stueplanter, der renser luften i hjemmet
• 10 infektionskilder i dit hjem
• Hvorfor har man brug for en ionisator derhjemme?

Ophold i solen

Solen fremhæves som et særskilt punkt på grund af dens enorme betydning.

Ved korrekt brug er solen den bedste geroprotektor!

Ligesom med slangegift, hvor små mængder gavner og store mængder dræber, forårsager overdreven soleksponering fotældning af huden og øger risikoen for melanom, mens moderat sollys er gavnligt.

Mangel på sol er farligt på grund af D-vitaminmangel, hvilket fører til en lang række helbredsproblemer.

Sollys har en positiv effekt på menneskekroppen uanset D-vitamin. Fordelene ved sollys er ikke kun begrænset til dette vitamin.

D-vitamin reducerer dødeligheden med kun 6 %, mens mangel på D-vitamin øger dødsrisikoen med 90 %! Mekanismen bag dette er endnu ikke fuldt ud forstået.

Det er meget sandsynligt, at det ikke er selve D-vitaminet, men solens påvirkning, der har effekt på levetiden.

Det antages, at der er tale om hormese — aktivering af kroppens beskyttende og reparerende funktioner gennem små doser stressfaktorer.

D-vitamin har en antiinflammatorisk virkning, reducerer systemisk inflammation og øger produktionen af nitrogenoxid, hvilket er meget vigtigt for det kardiovaskulære system.

Nitrogenoxid afslapper blodkarrenes glatte muskulatur og beskytter mod åreforkalkning.

Solen forebygger forskellige former for kræft, overvægt, autoimmune og allergiske sygdomme.

Derfor er solbadning en uundværlig del af en geroprotektiv livsstil!

Man bør vænne sig til solen gradvist, begynde med et par minutter og langsomt øge tiden i solen. At sole sig mere end en time om dagen kan være skadeligt.

Der findes et begreb kaldet „minimal erytemdosis“ – når en let rødme på huden bliver synlig. Denne parameter kan bruges som reference for tilstrækkelig soleksponering.

For at forebygge D-vitaminmangel om foråret, vinteren og efteråret bør man tage tilskud i doser på 500–1000 IE om dagen. Om vinteren kan dosen øges til 2000 IE, men ikke mere.

Højere doser af D-vitamin kan føre til sundhedsproblemer. Undtagelsen er under influenzaepidemier. I sådanne tilfælde kan en kortvarig (flere dage) indtagelse af høje doser op til 50000 IE anvendes til forebyggelse af virusinfektion.

Artikler om emnet:

• Sollys forårsager fotældning af huden
• Hvad skal man gøre, hvis man er blevet solskoldet?
• 6 måder at bekæmpe forårstræthed
• D-vitaminets rolle i forebyggelse og behandling af COVID-19
• Hormese: lidt er godt, men ikke for meget

Bad eller sauna

Regelmæssige besøg i bad eller sauna spiller en vigtig rolle i en geroprotektiv livsstil. Jo oftere du går i bad eller sauna – desto bedre. Alle former for bade og saunaer er gavnlige.

Artikler om emnet:

• 15 myter om russisk bad
• Misforståelser om badet
• Bad til forebyggelse af hjerte-kar-risici
• Hvilken sauna er sundere: infrarød eller traditionel?

Sundhedsdiagnostik

For at holde sig orienteret om sit helbred bør man med jævne mellemrum få foretaget diagnostik – tage blodprøver og gennemgå forskellige undersøgelser.

Diagnostik er meget vigtig for tidlig påvisning og behandling af mange sygdomme.

For at kontrollere blodtrykket kan man købe en hjemmeblodtryksmåler.

Ved forhøjet blodsukker er en hjemmemåler til gavn.

Det er en god idé at tage blodprøver mindst to gange om året – komplet blodtælling, blodsukker, lipidprofil, C-reaktivt protein, leverenzymer – ALT, AST, bilirubin.

Det anbefales at få lavet et EKG og en ultralydsscanning af mave- og urinvejsorganer mindst én gang om året.

SUND KOST

Kost er en af de vigtigste komponenter i en geroprotektiv livsstil.

Kosten skal først og fremmest være varieret, uden skadelige fødevarer og usunde tilberedningsmetoder.

Stegning er skadeligt. Ved stegning dannes akrylamid og glykationsprodukter.

Bagning i folie er også sundhedsfarligt, da fødevarer bagt i folie indeholder en høj dosis aluminium.

Jo lavere tilberedningstemperatur og jo kortere tilberedningstid – desto sundere.

Derfor er det sundt at koge, braisere, bruge trykkoger og mikrobølgeovn.

Artikler om emnet:

• Kan man lave mad i mikrobølgeovn?
• Protein-glykation — en forhindring for lang levetid
• Bagning i folie er skadeligt
• Madlavning i trykkoger: fordele og ulemper

Selvfølgelig er der ingen sundhedsrisiko, hvis man en gang om ugen spiser en stegt ret eller forkæler sig selv med grillspyd.

I så fald er det fornuftigt at bruge egnede olier til stegning og marinere grillspyddet i øl på forhånd.

Ved madlavning bør man ikke bruge margarine og andre transfedtstoffer, da de ødelægger det kardiovaskulære system, forringer hukommelsen og øger dødeligheden.

Artikler om emnet:

• Hvilken olie skal man vælge til stegning?
• Sund grill uden kræftfremkaldende stoffer

Fødevarer, der bør udelukkes eller begrænses mest muligt

Rødt kød

Rødt kød omfatter svinekød, oksekød, lam og færdigretter eller forarbejdede produkter af industrifremstillet kød (pølser, hotdogs, dumplings, frikadeller osv.).

Det er bedst at erstatte kød med fjerkræ (kylling, kalkun), som indeholder mere K2-vitamin.

Sund animalsk protein kan fås fra æg, fisk og skaldyr.

Artikler om emnet:

• Hvad er skadeligt ved rødt kød?
• Pølser fremskynder aldring
• Æg – en superfood, der er godt for helbredet

Sukker og hurtige kulhydrater

Indtagelse af store mængder sukker kan føre til insulinresistens og diabetes.

Et højt blodsukkerniveau fremskynder glykation, rynkedannelse, åreforkalkning og aldring generelt.

Fruktose, som ofte fremstilles som et sundt alternativ til sukker, er faktisk 10 gange mere skadelig, da det 10 gange lettere indgår i Maillard-reaktionen med kroppens proteiner. Derfor er honning, som indeholder ren fruktose, mere skadelig end gavnlig.

De eneste nyttige alternativer til sukker er xylitol og stevia.

Artikler om emnet:

• 10 grunde til at opgive sukker
• Sukker svækker immunforsvaret
• Xylitol – det bedste sukkeralternativ
• Honningens effekt på menneskets sundhed og levetid

Mælk

Mælk styrker ikke knoglerne, som man ofte tror. Calcium i sig selv er ikke nok til at styrke knogler. Mælk indeholder en række skadelige stoffer, som ikke fremmer sundheden, øger risikoen for kræft og fremskynder aldring.

Gærede mælkeprodukter er derimod gavnlige, da fermentering med specifikke bakterier fører til positive ændringer i mælkens sammensætning.

Derfor er det sundt at drikke et glas kefir til aftensmad eller spise hytteost eller ost til morgenmad.

Artikler om emnet:

• Hvorfor er mælk skadelig for helbredet?
• Mælk: er det virkelig så sundt?
• Misforståelser om calciumindtag
• Interessante fakta og misforståelser om yoghurt
• Skal man drikke mælk eller ej?

Hvad bør indtages regelmæssigt?

Grøntsager, frugt, urter, nødder, peanuts, bælgfrugter, bær, krydderier

Grøntsager er de sundeste fødevarer. De indeholder store mængder kostfibre, naturlige vitaminer og mikronæringsstoffer. De forebygger mange sygdomme og reducerer dødeligheden.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen har mennesker, der indtager mange kostfibre, en lavere risiko for tyktarmskræft, hjerte-kar-sygdomme, slagtilfælde, diabetes og andre kroniske sygdomme sammenlignet med dem, der spiser fiberfattigt.

Kostfibre findes i grøntsager, frugt, urter, fuldkorn, klid og bælgfrugter.

De mest gavnlige er alle typer kål, især broccoli, grønne bladgrøntsager, korsblomstrede grøntsager, tomater (tomatpuré), gulerødder.

Artikler om emnet:

• Kostfibres rolle for menneskers sundhed
• Kostfibre: fordele for helbredet
• Middelhavskosten – en model for sund ernæring
• 7 grunde til at drikke tomatjuice hver dag
• 9 grunde til at spise mere græskar
• Hvad farven på grøntsager og frugter fortæller os

Ifølge talrige undersøgelser reducerer nødder dødeligheden markant.

Nødder sænker også niveauet af det dårlige kolesterol.

Blot 30 gram nødder (en håndfuld) kan hjælpe med at løse mange helbredsproblemer.

Kanel sænker blodsukkerniveauet.

Gurkemeje er et krydderi for sundhed og lang levetid.

Stofferne i kanel og gurkemeje nedsætter dannelsen af avancerede glykationsslutprodukter.

Alle typer peber, især chilipeber, er gavnlige for helbredet.

Bær indeholder mange nyttige stoffer. De sundeste er jordbær, hindbær, tranebær, blåbær og solbær.

Blandt frugterne er granatæble, avocado, druer og æbler særligt værdifulde.

Artikler om emnet:

• Fordele ved at spise stærk mad
• Fordelene ved avocado for sundhed og lang levetid
• Sunde fødevarer til hjernens funktion
• Nødder – naturlige vitamin- og mineraltilskud
• Gurkemeje – krydderiet for sundhed og lang levetid

Fedtstoffer

De mest gavnlige er animalske fedtstoffer (klaret smør, spæk, okse- og fårefedt), olivenolie og kokosolie.

Animalske fedtstoffer skader ikke det kardiovaskulære system. Kolesterol er nødvendigt for syntesen af kønshormoner og cellemembraner.

Artikler om emnet:

• Hvad fører en fedtfattig diæt til?
• Hvilken olie skal man vælge til stegning?
• Hvad er fordelene ved kokosolie?
• Interessante fakta om olivenolie
• Ketogen diæt til vægttab

Fed fisk (hellefisk, makrel, laks, ørred… m.fl.)

Fisk bør spises mindst 1–2 gange om ugen. Fisk er en kilde til omega-3-fedtsyrer, som beskytter mod kræft og forlænger livet.

Kaffe, kakao, cikorie, mørk chokolade

Mørk chokolade (mindst 70 % kakao) og kakao er gavnlige for hjertet, blodkarrene og tarmens mikroflora.

Cikorie indeholder det nyttige præbiotikum inulin.

Kaffe er måske den sundeste drik for helbred og lang levetid. Kaffe aktiverer autofagi og bremser aldring.

Artikler om emnet:

• 7 gavnlige egenskaber ved mørk chokolade
• Kaffe kan forlænge livet!
• 10 myter om kaffens indvirkning på kroppen
• Hvordan koffein påvirker vores tankevirksomhed og fysiske evner

Kostbegrænsninger

Kaloriebegrænsning

Den mest dokumenterede metode til at forlænge livet er kaloriebegrænsning. Ved næringsstofmangel aktiverer kroppen autofagi, som muliggør nedbrydning af beskadigede cellestrukturer og proteiner for at udvinde energi og aminosyrer.

Kaloriebegrænsning og faste er måder at aktivere autofagi på.

Artikler om emnet:

• Hvorfor det er værd at praktisere periodisk faste
• Misforståelser om sult og faste
• Aflastningsdage: fordel eller skade?
• Autofagi – en mekanisme, der forlænger livet
• Den begrænsende 5:2-diæt

Saltindtag

Den anbefalede grænse for saltindtag er højst 5 gram om dagen.

Artikel om emnet:

• Hvor meget salt har mennesket brug for?

Yderligere anbefalinger om kost

At drikke vand under måltidet er ikke skadeligt, tværtimod er det gavnligt – det hjælper med bedre blanding af fødebolusen og dermed bedre fordøjelse.

Det er en udbredt opfattelse, at man skal drikke mindst 2 liter vand om dagen. Det er en af de mest almindelige misforståelser, selvom der er en vis sandhed i det. Kort sagt er den daglige vandnorm for en gennemsnitlig kvinde 2 liter og for en gennemsnitlig mand 2,7 liter – men det inkluderer væsken fra fødevarer, vi spiser. Vand findes i alle produkter, vi indtager. Det mest fornuftige råd er: lyt til din krop, drik vand når du føler tørst, drik vand bare fordi.

Frugtsaft er ikke sundt på grund af det høje sukkerindhold og manglen på kostfibre. Det er bedre at spise friske frugter.

Søde kulsyreholdige drikkevarer er også skadelige for helbredet.

Artikler om emnet:

• 10 grunde til at drikke vand hver dag
• Korrekt vandindtag: misforståelser og myter
• Hvorfor frugtsaft ikke er sundt
• Hvordan sodavand påvirker sundheden

SUND TÆNKEMÅDE

Ud over en sund livsstil indebærer en geroprotektiv livsstil også arbejde med bevidsthedskontrol og intellektuel udvikling.

For et langt og sundt liv er det først og fremmest nødvendigt med motivation, positiv tænkning og en indstilling til lang levetid.

Uden oprigtig lyst til at leve længe og tro på sig selv er chancerne for succes små.

Artikel om emnet:

• Hvordan lykke og ulykke påvirker vores sundhed og levetid

Intellektuel belastning

Enhver intellektuel læring, ligesom frivillig eller tvungen fysisk træning, øger kroppens modstandskraft. Derfor lever intelligente mennesker længere.

Al intellektuel aktivitet bremser hjernens aldring. Det kan være at spille skak, lære noget nyt – musik, et fremmedsprog, at lære digte udenad, at flytte til en anden by og udforske et nyt sted osv.

Artikler om emnet:

• Hvorfor intelligente mennesker lever længere?
• Hvad er vigtigere for lang levetid: mental eller fysisk aktivitet?
• Hvorfor lever kvinder længere end mænd: 5 årsager til relativ lang levetid

Minimering af stress

Stress er kroppens uspecifikke reaktion på enhver krav, der stilles til den.

Det indre miljø i kroppen skal forblive stabilt under enhver ydre påvirkning.

For at opretholde normal funktion må intet i kroppen afvige væsentligt fra normen.

Menneskets reaktion på psykologisk stress sker i tre faser:

1. Alarm
2. Modstand
3. Udmattelse

Ved langvarig eksponering for stressfaktorer (kronisk stress) udtømmes gradvist kroppens adaptive energi. Gentagen angst fører til irreversible konsekvenser.

Kronisk stress har en ødelæggende virkning på kroppen.

Emnet stresshåndtering og udvikling af modstandsdygtighed over for stress er dækket i mange artikler på websitet.

Du finder al nødvendig information i artiklerne nedenfor.

Artikler om emnet:

• 4 råd til at udvikle stressresistens og selvkontrol
• Hvordan man holder op med at blive fornærmet
• Hvordan man holder op med at bekymre sig
• Hvordan man udvikler immunitet mod stress
• 9 måder at slippe af med morgenstress
• Hvordan man holder op med at bekymre sig og begynder at leve: 10 råd fra Dale Carnegies bog
• Hvordan man beskytter sig mod uhøflighed: enkle og effektive regler
• Hvordan man omgås irriterende og let irriterede mennesker
• Cybermobning: hvad det er, og hvordan man beskytter sig mod det
• Hvilke vitaminer forbedrer hjernens funktion og beskytter mod stress?
• Overraskende fakta om stress
• Test: Hvor følsom er du over for stress?

Meditation

Meditation reducerer stress og fremmer forlængelsen af telomerer – de terminale dele af kromosomer, som påvirker livslængde.

MEDICINSK BEHANDLING

Forskning på dyr med brug af visse lægemidler viser, at det er muligt at forlænge livet betydeligt.

Hvis forsøg viser forlængelse af livet hos mus og andre forsøgsdyr, betyder det, at aldring i princippet kan kontrolleres.

Aldring hos dyr og mennesker viser mange ligheder. Hvorfor skulle vi så ikke kunne forlænge menneskelivet? Hvis mus kan, kan vi også!

I tidligere århundreder var levealderen lav, hovedsageligt på grund af infektioner og mangel på behandling. Takket være videnskabens fremskridt og nye lægemidler og teknologier, lever vi nu meget længere!

Alt dette giver håb om, at videre forskning og nye lægemidler vil gøre det muligt for os at forblive sunde og leve længere.

Som tidligere nævnt, findes der ikke noget fuldstændigt uspecifikt middel. Med andre ord – der findes ikke en pille, der kan helbrede alt. Én pille mod aldring eksisterer ikke!

Der findes ingen præparater, der garanteret bremser aldring. Men der findes en række stoffer, der anses for at være potentielle geroprotektorer og som har forlænget levetiden hos mange forsøgsdyr. Der findes også nogle foreløbige data for mennesker.

Man kan først med sikkerhed sige, at et præparat bremser aldring og forlænger livet hos mennesker efter flere generationers observation og statistisk bekræftelse.

Men som du forstår, har vi ikke så meget tid. Derfor må vi tage en vis risiko for at opnå en mulig effekt på os selv.

Det samme stof virker forskelligt på forskellige mennesker. Og vi ældes alle med forskellig hastighed.

Ethvert lægemiddel kan have bivirkninger, som dog ikke rammer alle. Hos de fleste mennesker har medicin en specifik terapeutisk effekt.

Derfor kan det være, at et præparat, der betragtes som en geroprotektor, ikke forlænger dit liv – og for nogle kan det endda være skadeligt. Den, der tager risikoen, kan tabe – men uden risiko er det svært at vinde.

Lad os gentage igen – der er ingen garanti for, at nogen medicin forlænger dit liv.

På russisk internet reklamerer nogle sider om lang levetid aktivt for tjenester fra medicinske laboratorier, hvor man for et betydeligt beløb får taget prøver, som efter sigende kan bestemme din biologiske alder og give anbefalinger om præparater.

Man bør ikke stole på sådanne oplysninger! Desværre findes der ikke specialister eller metoder i verden, der kan afgøre, hvilket præparat vil forlænge dit liv.

På nuværende tidspunkt er det kun den geroprotektive livsstil – et kompleks af tiltag rettet mod at bevare sundhed og forlænge livet – som er det eneste fornuftige valg!