Virkningen af lykke og ulykke på vores helbred og lang levetid
Lykke kan være en af de bedste lægemidler, der findes, der forbedrer helbredet og forlænger livet.
Forskning i sammenhængen mellem subjektive følelser af lykke og velvære med forventet levetid viser, at subjektive følelser af lykke er forbundet med længere forventet levetid og bedre helbred.
Mennesker, der er tilfredse med sig selv og deres velbefindende, har en tendens til at være sundere og leve længere end dem, der er utilfredse med livet og oplever negative følelser og depression.
Gladere mennesker har ikke kun længere liv, men lever også flere år uden kronisk sygdom eller handicap.
Så ifølge undersøgelsen kan 50-årige mænd, der er helt tilfredse med deres liv, forvente at leve yderligere 30 år uden et handicap og 21 år uden kroniske sygdomme. For deprimerede mænd er antallet af yderligere leveår uden handicap og kroniske sygdomme henholdsvis 20 og 11 år.
Kvinder i 50'erne med en positiv indstilling kan forvente at leve mere end 31 år uden handicap og 22 år uden en kronisk sygdom, og for ulykkelige og deprimerede kvinder er denne periode henholdsvis cirka 21 år og 12 år.
De sundhedsmæssige fordele forbundet med en positiv holdning til livet forsvinder ikke med stigende alder. I en alder af 60 og 70 og 80 år har glade og tilfredse mennesker et bedre helbred og lever længere end dem, der oplever negative følelser og er tilbøjelige til depression.
Der er endnu ingen klar forklaring på, hvorfor der er en sådan sammenhæng mellem lykke og sundhed – højst sandsynligt spilles hovedrollen i dette ikke af selve lykken, men af fraværet af ulykke eller fravær af stress, da en konstant tilstand af ulykkelighed forårsager kronisk stress.
Stresshormoner har en negativ effekt på hjernens funktion, og deres kønspåvirkning er ujævnt fordelt og har højere rater for kvinder end for mænd. Med alderen er den negative reaktion på stress hos kvinder meget stærkere end hos mænd.
Ifølge statistikker vil hver sjette kvinde over 60 udvikle Alzheimers sygdom. For mænd er dette tal én ud af elleve. Der er i øjeblikket ingen behandlinger, der retter eller stopper udviklingen af denne sygdom. Kun forebyggelse er mulig.
Denne tendens er mest mærkbar hos kvinder, der har oplevet begivenheder, der traumatiserer psyken: vold, tæsk, mislykket ægteskab, skilsmisse, død af en elsket, jobtab, alvorlig sygdom, flytning af børn til en anden by, pensionering... Osv.
Langvarig eller kronisk stress, som fx under en skilsmisse, kan have stor negativ indflydelse på hjernens funktion og forringe kroppens tilpasningsevne.
Den normale stressreaktion forårsager en midlertidig stigning i stresshormoner såsom kortisol, og når stressen ophører, vender hormonniveauerne tilbage til baseline-niveauerne.
I en tilstand af modgang eller i perioder med kronisk stress forbliver niveauet af stresshormoner højt i lang tid – dette påvirker hippocampus negativt (det område af hjernen, der er ansvarlig for hukommelsen).
Kvinder er også mere tilbøjelige til at opleve uønskede kardiovaskulære hændelser som følge af langvarige stressende situationer. Fordi kvinder er mere følelsesladede. De mærker tilstanden af lykke mere levende og oplever tilstanden af ulykke stærkere.
Negative tanker forårsager en stressreaktion i nervesystemet, hvilket fører til dets hurtige forringelse. Glæde eller positive følelser sender på den anden side positive signaler til kroppen og aflaster derved den tunge stressbelastning.
Det er muligt, at gladere mennesker også lever sundere. De har noget at leve for. De elsker livet, elsker sig selv og passer derfor mere på sig selv end ulykkelige deprimerede mennesker.
Desværre kan vi ikke slippe af med stressfaktorer, men vi kan ændre vores reaktion på stress, slippe af med mistrivseltilstanden og derved påvirke vores helbred og levealder.
En person er i stand til at ændre sin holdning til livet og lære sig selv at tænke positivt. Men for dette skal du først erkende et sådant behov og have et ønske om at gøre det. Måske vil en række materialer om dette emne, givet i slutningen af artiklen, hjælpe dig med dette.
Hvis du ikke selv kan ændre din holdning til livet, kan du ty til hjælp fra en psykolog. Kognitiv adfærdsterapi og psykoterapi kan hjælpe med at ændre din stressreaktion og lære dig at tænke positivt.
Processen med at ændre negative og pessimistiske overbevisninger til positive tankemønstre er ret kompleks og langvarig og kan tage op til seks måneder.
Jo yngre du begynder at gøre dette, jo bedre bliver resultatet.
Vi anbefaler også:
◆Hvordan man opbygger immunitet mod stress
◆Bekræftelser som et incitament til positive forandringer i livet
◆Hvordan man holder op med at blive fornærmet
◆Hvorfor lever kloge mennesker længere?
◆Sådan stopper du med at bekymre dig og begynder at leve: 10 tips fra Dale Carnegies bog
◆4 tips til at hjælpe med at udvikle stresstolerance og selvkontrol
◆7 tips til at styrke familieforhold
◆10 essentielle elementer i et lykkeligt ægteskab
◆De vigtigste hemmeligheder ved familielykke: råd fra psykologer
- Fakta om mennesker
- 7281