Vi fortsætter med at stifte bekendtskab med interessante, bizarre og besynderlige frugter fra hele verden, som ikke kun forbløffer med deres usædvanlige form, men også med deres specifikke lugt og pikante smag.

 

Passiflora den mest delikate

Passionsblomst er den mest delikate (eller banangranadilla eller den blødeste passionsblomst)

wikipedia.org

Passionsblomst er den mest delikate (eller banangranadilla eller den blødeste passionsblomst)

wikipedia.org

Passionsblomst er den mest delikate (eller banangranadilla eller den blødeste passionsblomst)

wikipedia.org

Passionsblomst er den mest delikate (eller banangranadilla eller den blødeste passionsblomst)

depositphotos.com

Passionsblomst er den mest delikate (eller banangranadilla eller den blødeste passionsblomst)

depositphotos.com

Passionsblomst er den mest delikate (eller banangranadilla eller den blødeste passionsblomst)

depositphotos.com

Passionsblomst er den mest delikate (eller banangranadilla eller den blødeste passionsblomst)

depositphotos.com

Passionsblomst er den mest delikate (eller banangranadilla eller den blødeste passionsblomst)

depositphotos.com

Passionsblomst er den mest delikate (eller banangranadilla eller den blødeste passionsblomst)

depositphotos.com

Den mest sarte passionsblomst (eller banangranadilla eller den blødeste passionsblomst) er en trælignende vinstok, op til 6-7 meter lang, snor sig rundt om en støtte og producerer spiselige frugter.

Banangranadilla findes både vildt og dyrket i Colombia, Venezuela, Bolivia, Ecuador og Peru. Det dyrkes også i øjeblikket i Indien og New Zealand.

På Hawaii kaldes denne plante "banan poka". I Latinamerika er det kendt som: curuba, i Ecuador kaldes det også taxo, tagso eller tauso, i Venezuela – brokade, i Bolivia – tumbo, i Peru – trompos eller tintin.

Banangranadillafrugter er ovale, 5-12 cm lange og 3-4 cm brede, med en tyk, bleggul eller mørkegrøn skal. Frugten vejer fra 50 til 150 g. Indersiden indeholder duftende orange-brun tærte-sød frugtkød med talrige små sorte frø, der ligner granatæblekerner.

Frugtkødet bruges frisk eller til at udvinde saften. I Colombia sigtes frugtkødet for at fjerne frøene og blandes med mælk og sukker eller bruges i gelé. I Ecuador bruges frugtkødet til fremstilling af is.

 

Plumkot

Plumkot (eller pluot eller aprium)

depositphotos.com

Plumkot (eller pluot eller aprium)

wikipedia.org

Plumkot (eller pluot eller aprium)

wikimedia.org

Plumkot (eller pluot eller aprium)

pixabay.com

Plumkot (eller pluot eller aprium)

wikimedia.org

Plumkot (eller pluot eller aprium)

depositphotos.com

Plumcot (eller pluot eller aprium) er en komplet krydshybrid mellem blommer og abrikoser, der viser flere blommekarakteristika.

Plumcats har en meget glat, blommelignende hud.

I USA dyrkes størstedelen af ​​kommercielle plumcots i Californien. Sælges ofte i vore dage under navnet pluot.

Ploot er et varemærke, der dækker en gruppe plumcat-varianter udviklet i det 20. århundrede af den amerikanske genetiker Floyd Zyger. Dette varemærke er registreret af Zaiger's Genetics. Pluot er den næste generation af Plumcat-hybrider. Ploot er genetisk 75% blomme og 25% abrikos.

 

Annona af Senegal

Annona senegalesisk (eller senegalesisk æble eller afrikansk flødeæble)

wikimedia.org

Annona senegalesisk (eller senegalesisk æble eller afrikansk flødeæble)

wikipedia.org

Annona senegalesisk (eller senegalesisk æble eller afrikansk flødeæble)

wikipedia.org

Annona senegalesisk (eller senegalesisk æble eller afrikansk flødeæble)

wikimedia.org

Annona senegalesisk (eller senegalesisk æble eller afrikansk flødeæble)

wikipedia.org

Annona senegalesisk (eller senegalesisk æble eller afrikansk flødeæble) er et lille træ eller en busk fra 2 til 6 meter høj. Den vokser i Afrika, fra Senegal i nordvest til KwaZulu-Natal i Sydafrika i syd. Den vokser på halvtørre savanner og på steder med et varmt og fugtigt klima.

Det afrikanske flødeæble findes på Maldiverne og er også naturaliseret i dele af Indien.

Frugterne af det senegalesiske æble er kødfulde, med en ujævn overflade, op til 4 cm i diameter.Umodne frugter er grønne i farven, når de er modne bliver de gule og orange.

Frugterne er spiselige, de spises af repræsentanter for den lokale fauna. Den lokale befolkning spiser modne frugter.

 

Chupa Chupa

Chupa-chupa (eller hjertematizia)

wikipedia.org

Chupa-chupa (eller hjertematizia)

wikipedia.org

Chupa-chupa (eller hjertematizia)

wikimedia.org

Chupa-chupa (eller hjertematizia)

wikimedia.org

Chupa-chupa (eller hjertematizia) er et hurtigtvoksende træ, der er 40-45 meter højt (kultiverede træer overstiger normalt ikke 12 meter).

Chupa Chupa vokser vildt i lavlandets regnskove i Peru, Ecuador og tilstødende regioner i Brasilien, Colombia og Venezuela. Samme sted er hun for nylig begyndt at blive introduceret til kulturen. Denne plante er almindelig i den vestlige del af Amazonas lavland, forsøg på at introducere den til andre steder har ikke været succesfulde.

Chupa-chupa frugter er ovale i form med en fremtrædende bule i toppen, 10-15 cm lang og 8 cm bred, med en tyk fløjlsagtig grønbrun bark.

Frugtkødet er orange, saftigt, duftende, sødt, blødt, men meget fibrøst, med 2-5 store frø. Lange fibre udgår fra frøene og strækker sig gennem hele frugten.

Chupa Chupa frugter er spiselige rå. De fiberfattige varianter kan bruges til at lave juice.