Hvad bliver menneskehedens største dræber?

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er tobak den næststørste dødsårsag på verdensplan i dag. Tobak dræber mere end 8 millioner mennesker årligt, og mere end en million dør på grund af passiv rygning. Til sammenligning dræber kræft 9,6 millioner mennesker om året på verdensplan.

Hvis tallene fortsætter med at stige i samme tempo, vil tobak og en række sygdomme relateret til rygning inden 2030 sandsynligvis blive menneskehedens største dræber, med op til 10 millioner dødsfald årligt.

Tobaksepidemien er en af de mest betydelige sundhedstrusler, verden nogensinde har stået over for. WHO konstaterer, at rygning dræber op til halvdelen af dem, der ryger. I dag er der mere end en milliard rygere i verden, hvilket betyder, at mindst 500 millioner mennesker før eller siden vil dø af tobaksrelaterede sygdomme.

En undersøgelse viser, at mænd og kvinder, der ryger, i gennemsnit mister henholdsvis 13,2 og 14,5 leveår. En anden undersøgelse vurderer, at rygning forkorter livet med 6,8 år. Hver cigaret forkorter livet med gennemsnitligt 11 minutter. Rygere har tre gange højere risiko for at dø før de fylder 60 eller 70 år sammenlignet med ikke-rygere.

Ifølge WHO:

„Hvert 6. sekund dør én person på grund af tobak.“

„I det 20. århundrede forårsagede tobak 100 millioner dødsfald. Hvis de nuværende tendenser fortsætter, vil op mod en milliard dødsfald forekomme på grund af tobak i det 21. århundrede.“

„Hvis der ikke træffes foranstaltninger, vil antallet af dødsfald relateret til tobak overstige 10 millioner årligt i 2030. Over 80 % af disse dødsfald vil ske i lav- og mellemindkomstlande.“

Udviklingslandene vil blive ramt hårdest. 48 % af rygerne bor i lav- og mellemindkomstlande, hvor antallet af rygere er steget støt siden 1970.

Modsætningen ses i USA, hvor antallet af mandlige rygere er faldet fra 55 % i 1950'erne til 28 % i 1990'erne. I Mellemøsten, hvor halvdelen af voksne mænd ryger, steg tobaksforbruget derimod med 24 % mellem 1990 og 1997.

De økonomiske konsekvenser af rygning i udviklingslande er lige så forfærdelige som dens sundhedsmæssige påvirkninger. I Niger, Vietnam og Bangladesh bruger fattige familier en tredjedel mere på tobak end på mad.

WHO rapporterer, at tobaksbrug forværrer fattigdom. Det er svært for en ryger at reducere tobaksforbrug, da tobak er yderst vanedannende.

Indtil 1940'erne blev sygdomme ikke forbundet med rygning, og i Storbritannien blev forbindelsen mellem tobak og kræft først officielt anerkendt i 1964 efter en rapport udarbejdet af Royal College of Physicians. Det tog yderligere syv år, før advarsler om sundhedsrisici blev trykt på cigaretpakker.

Selv efter 30 år med uafbrudte beviser ryger hver fjerde voksen i Storbritannien (13 millioner mennesker) regelmæssigt, selvom 70 % af dem forsøger at holde op.

Rygning er en af de største årsager til forebyggelige dødsfald i verden. I USA er omkring 500.000 dødsfald årligt forbundet med rygning, og en nylig undersøgelse viser, at op til en tredjedel af den mandlige befolkning i Kina vil forkorte deres liv betydeligt på grund af rygning.

Passiv rygning

Ifølge WHO forårsager passiv rygning mere end 1,2 millioner dødsfald årligt blandt ikke-rygere på verdensplan.

Omkring halvdelen af verdens børn indånder regelmæssigt luft forurenet med tobaksrøg på offentlige steder.

WHO fastslår, at der ikke findes nogen sikker eksponering for passiv rygning:

• Blandt voksne forårsager passiv rygning alvorlige sygdomme som hjerte-kar-sygdomme og luftvejssygdomme, inklusive iskæmisk hjertesygdom og lungekræft.
• Blandt spædbørn øger tobaksrøg risikoen for pludselig spædbørnsdød.
• Blandt gravide kvinder fører det til komplikationer under graviditeten og lav fødselsvægt hos nyfødte.
• Passiv rygning forårsager mere end 1,2 millioner tilfælde af for tidlig død årligt.
• 65.000 børn dør årligt af sygdomme forårsaget af passiv rygning.

Verdens Tobaksfri Dag

Verdens Tobaksfri Dag (World No Tobacco Day, WNTD) blev oprettet i 1987 af Verdenssundhedsorganisationen og fejres hvert år den 31. maj. På denne dag afholdes antitobakskampagner over hele verden. Kampagnen har til formål at øge opmærksomheden om tobakkens farer og dens negative indvirkning på helbredet.

Arrangementer i forbindelse med Verdens Tobaksfri Dag har også til formål at reducere sygelighed og dødelighed forårsaget af tobak.

Verdens Tobaksfri Dag er en del af FN's internationale og globale dage.

I USA markeres „Great American Smokeout“, som blev oprettet af American Cancer Society i 1977 og fejres den tredje torsdag i november.

WHO opfordrer grupper over hele verden – fra lokale klubber til byråd og nationale regeringer – til at arrangere aktiviteter for at hjælpe lokalsamfund med at fejre Verdens Tobaksfri Dag på deres egen måde. Tidligere arrangementer har inkluderet kampagner for at skrive breve til regeringsembedsmænd og lokale aviser, marcher, offentlige debatter, reklamekampagner, møder mellem antitobaksaktivister, uddannelsesprogrammer og offentlig kunst.

Desuden bruger mange regeringer WNTD som en dato til at indføre nye rygeforbud og tobaksbekæmpelsesforanstaltninger. For eksempel trådte der i Ontario, Canada, den 31. maj 2008 en lov i kraft, der forbyder tobaksreklamer og -udstillinger i butikker. Den 31. maj 2010 indførte alle hospitaler og offentlige institutioner i Australien rygeforbud.

Dagen bruges også som en platform til at diskutere nutidige og fremtidige forhold vedrørende tobak – som i Indien, der har 275 millioner rygere, et af de højeste tobaksforbrug i verden. Indiens regering har også oprettet en rygestop-hotline for at hjælpe med at tackle landets udbredte afhængighed.

Interessant faktum

I 2004 forbød det himalayanske kongerige Bhutan ikke kun rygning på offentlige steder, men blev også det første land i verden til helt at forbyde salg af tobaksprodukter.

Kampen mod rygning på verdensplan

I forskellige lande gælder der ifølge national lovgivning en række begrænsninger for salg og forbrug af tobaksprodukter.

I Rusland

Ifølge undersøgelsen „Global Adult Tobacco Survey“ (GATS) ryger i Rusland:

• mænd – 60,2 %
• kvinder – 21,7 %

I alt ryger omkring 44 millioner voksne, hvilket udgør næsten 40 % af landets befolkning. Blandt 18-44-årige ryger næsten halvdelen. 7,3 millioner mennesker begyndte at ryge, før de fyldte 18 år.

I Rusland er rygning meget udbredt. Det gennemsnitlige antal cigaretter om dagen:

• mænd – 18
• kvinder – 13

Omkring 80 % af Ruslands befolkning udsættes for passiv rygning:

• 35 % – på arbejdet
• 90 % – på barer
• 78 % – på restauranter

Siden den 1. juni 2013 har loven „Om beskyttelse af folkesundheden mod konsekvenserne af tobaksbrug“ været gældende. Ifølge sundhedsministeriet i Rusland faldt antallet af rygere i Rusland med 17 % mellem 2013 og 2015 som følge af loven.

I Ukraine

I Ukraine ryger omkring 11,5 millioner mennesker, heraf 9,1 millioner mænd og 2,5 millioner kvinder. Procentvis svarer det til henholdsvis 60 % og 11,2 %. Cirka en tredjedel af befolkningen i alderen 18-25 år er faste rygere.

Reklame for tobaksprodukter er forbudt. Rygelokaler er lukket i parlamentet. Rygning på offentlige steder er helt forbudt.

Rygning på steder, hvor det er forbudt ved lov, kan resultere i advarsler eller bøder på mellem 51 og 170 Hryvnia (2 til 13 dollars efter 2021-kursen). Gentagne overtrædelser medfører bøder mellem 170 og 340 Hryvnia (6 til 13 dollars).

I Hviderusland

I Hviderusland er reklamer for tobaksprodukter forbudt i medierne, på plakater og billboards. Det er ikke tilladt at sælge cigaretter i kantiner, børnecaféer, uddannelsesinstitutioner og sportsfaciliteter. Salg af cigaretter til personer under 18 år er forbudt (i tvivlstilfælde skal sælgeren kræve ID). Rygning på offentlige steder er forbudt.

Over 20 % af 15-årige borgere i landet ryger.

Bøde for rygning på forbudte steder er mellem 4 og 30 basisenheder (47 til 354 dollars efter 2021-kursen).

Kampen mod rygning i andre lande

• Australien: Siden 2012 har alle cigaretpakker været standardiserede uden firmalogoer. Pakkerne er mørkebrune med billeder, der viser rygningens konsekvenser, og producentens navn står med småt.
• Finland: Det er forbudt at udstille tobaksprodukter i butikker, og det er forbudt at ryge i biler, hvor der er mindreårige. Rygning er kun tilladt udendørs. Salgsautomater til cigaretter er fjernet.
• Belgien: Loven forbyder rygning i offentlige bygninger. Bøden er 480 dollars for overtrædelse.
• Storbritannien: Det er forbudt at ryge i alle caféer, restauranter, klubber, kontorer og organisationer. Bøderne kan nå op til 2500 pund (cirka 3400 dollars).
• Ungarn: Bøder for rygning på ulovlige steder er 125 dollars, og for overtrædelse af salgsregler er bøder op til 420 dollars.
• Tyskland: En ændring i loven om sundhedsforsikring gør, at ikke-rygeres forsikringsbidrag er 40 % lavere, fordi deres behandling er billigere. I nogle tyske virksomheder tæller tiden, som medarbejdere sparer ved ikke at ryge, med som ekstra feriedage.
• Italien: Bøder for rygning på offentlige steder spænder fra 250 til 2000 euro.
• Canada: Rygning er forbudt i alle offentlige bygninger, og rygere må ikke ryge på arbejdspladsen, i lufthavne eller på stationer. Askebægre er fjernet fra barer og restauranter. Tobaksfirmaer må ikke sponsorere sportsbegivenheder.
• Polen: Rygning på offentlige steder er forbudt, og cigaretautomater er fjernet fra gaderne.
• USA: Det er forbudt at ryge i lukkede offentlige steder og tjenestebiler. Bøden for overtrædelse er 1000 dollars.
• Tyrkiet: Reklamer for tobaksprodukter er forbudt. Rygning er forbudt i lukkede rum, bortset fra specielt udpegede områder, og i offentlig transport.
• Sverige: Studerende skal være ikke-rygere for at få stipendier.
• Bhutan: Det eneste land i verden, hvor rygning er forbudt overalt.
• Japan: Firmaer belønner ikke-rygende ansatte med bonusser.