Hvor er der mest koffein: i en kop te eller en kop kaffe?

Spørgsmålet om, hvilken drik der giver mest energi – te eller kaffe – er genstand for mange diskussioner. Ved første øjekast virker det indlysende, at en kop kaffe har en stærkere effekt, da de fleste mennesker oplever en mere markant energibølge fra den. Dog er der en interessant detalje: Hvis man sammenligner tørt materiale, indeholder teblade faktisk en højere procentdel koffein end kaffebønner.

Hvorfor er det så kaffe, der i praksis ”vinder”? Svaret ligger i brygningsmetoderne, doseringen og tilberedningsmetoderne, som vi vil diskutere nedenfor.

Koffeinindhold i te og kaffe: en kort oversigt

Den gennemsnitlige mængde koffein i en kop (ca. 240 ml) filterkaffe kan variere fra 70 til 140 mg afhængigt af kaffetypen, bryggemetoden og portionsstørrelsen. En espresso, som normalt er 30 ml, indeholder omkring 30–50 mg koffein, men da volumen er lille, er koncentrationen af stoffet pr. milliliter højere.

Sort te (en standardkop på omkring 200–250 ml) indeholder typisk omkring 40–60 mg koffein, mens grøn te kan have en lidt lavere koncentration – fra 20 til 45 mg. Dog afhænger disse tal i høj grad af mange faktorer: vandets temperatur og trækketiden samt tesorten og bladbehandlingsmetoden.

Hvorfor indeholder teblade mere koffein pr. vægt, men kaffe smager stærkere?

Ved første øjekast virker det paradoksalt: Hvis tørrede teblade har en højere procentdel koffein end kaffebønner, hvorfor giver en kop kaffe så typisk mere energi?

Den primære årsag er forskelle i volumen og brygningsmetode. Til en kop kaffe bruges der generelt en større mængde råmateriale (kaffebønner), end der bruges tør te til brygning. Derudover er vandets temperatur og varigheden af kontakten med kaffebønnerne normalt højere og længere end ved standard tebrygning. Som resultat frigives en større mængde koffein pr. portion drik.

Faktorer, der påvirker koffeinindholdet i drikkevarer

Vandtemperatur og bryggemetode

Jo højere vandtemperaturen er, desto mere aktivt frigives koffein fra blade eller bønner. Dette forklarer, hvorfor espresso, der brygges under tryk med varm damp, ofte har et højere koffeinindhold pr. volumenhed end filterkaffe. Dog spiller volumen også en rolle: En lille espresso har en højere koncentration, mens en stor kop ”americano” – selv med en lavere koncentration – kan have et lige så højt eller endda højere samlet koffeinindhold på grund af sin størrelse.

Trækketid (vandets kontakt med råmaterialet)

Der er en direkte sammenhæng: Jo længere vandet er i kontakt med tebladene eller den malede kaffe, desto mere koffein udvindes i drikken. Hvis te trækkes i lang tid (5–7 minutter eller mere) eller anvendes metoder som infusion, stiger koffeinindholdet. Det samme gælder kaffe: Ved længere brygning i en stempelkande eller ved gentagne gennemløb i alternative metoder (f.eks. ”pour-over”) vil den endelige koffeindosis være højere.

Plantesort og vækstbetingelser

• Kaffesorter: Arabica indeholder i gennemsnit mindre koffein end Robusta. Derfor laves stærk kaffe ofte af en blanding, hvor en andel af Robusta sikrer en højere koffeinkoncentration.
• Tesorter: Hvid, grøn og sort te kommer fra den samme plante (Camellia sinensis), men forskelle i forarbejdning og fermentering påvirker koffeinindholdet. Generelt kan sort te indeholde lidt mere koffein end grøn te, men inden for hver kategori findes der sorter med varierende koncentrationer.

Ristningsgrad af kaffebønner

Der findes en udbredt misforståelse om, at jo mørkere (mere ristet) bønnerne er, desto stærkere bliver kaffen. Faktisk ødelægges en del af koffeinen ved længere ristning, så mørkristet kaffe indeholder typisk mindre koffein end lys eller mellemristet kaffe. Dog opleves smagen og aromaen af mørkristet kaffe ofte som mere intens og ”bitter”, hvilket kan skabe en subjektiv følelse af ”styrke”.

Plantedel og høstmetode

De øverste unge knopper og blade af tebusken indeholder normalt mere koffein end de større, nedre blade. Tesorter, hvor kun de fineste dele af planten anvendes (for eksempel til hvid te eller eksklusive grønne teer), kan ofte have et højere koffeinindhold, selvom smagen stadig kan forblive blid og delikat.

Paradokser i sammenligning af te og kaffe

Espresso vs. sort te

Det er overraskende, men 30 ml espresso kan indeholde omtrent lige så meget koffein som 150 ml sort te. Det betyder, at en lille portion espresso giver samme energiboost som en større kop te.

Cappuccino, latte og andre kaffedrikke

Forskellige kaffe-mælke drikke – cappuccino, latte, macchiato – har den samme kaffebase som espresso, men er fortyndet med en betydelig mængde mælk eller vand. Derfor kan koffeinindholdet i en stor kop cappuccino være det samme eller endda lavere end i en almindelig kop sort te, på trods af den større volumen af drikken.

Instantkaffe og ”americano”

Pulveriseret instantkaffe indeholder normalt mindre koffein end friskbrygget kaffe. Generelt kan en standardkop instantkaffe (200 ml) indeholde ~60 mg koffein, mens en tilsvarende portion americano af samme volumen kan nå op på 100–120 mg. Dog afhænger dette af mærket af instantkaffe og mængden af pulver eller granulat, der bruges ved brygningen.

Selvom tørre teblade indeholder en højere procentdel koffein, viser det sig i praksis, at det oftest er kaffe, der har det højeste koffeinindhold i en færdig drik. De afgørende faktorer er mængden af råmateriale, temperatur og bryggetid samt de specifikke sorter og forarbejdningsmetoder. Det er dog værd at huske, at en og samme drik – uanset om det er espresso, cappuccino eller sort te – kan indeholde meget forskellige niveauer af koffein afhængigt af en række variable faktorer.

For at finde den perfekte drik er det vigtigt at tage højde for personlige præferencer, kroppens reaktion på koffein og de mange bryggemetoder. Eksperimentér, lær om sorter, ristningsgrader og trækketider – så kan du nyde hver slurk med både glæde og fordele.