Mytter og fakta om aber

pixabay.com

Aber har længe vakt menneskers interesse og oprigtig sympati. Disse legesyge og samtidig ekstremt intelligente dyr demonstrerer et bredt spektrum af adfærdsmæssige og intellektuelle træk, og hver ny videnskabelig opdagelse bekræfter kun deres usædvanlige evne til tilpasning.

Udover menneskeaber omfatter primaternes orden omkring 150 arter af aber: fra små marekatte til imponerende gorillaer. Nedenfor vil vi se nærmere på nogle af de mest almindelige myter, der er forbundet med livet og adfærden hos forskellige aber, samt udvide de faktuelle oplysninger med interessante eksempler og videnskabelige data.

 

Kun i træerne?

Mange mennesker er overbeviste om, at alle aber tilbringer deres liv udelukkende i træerne. Virkeligheden er dog langt mere kompleks.

Nogle arter, såsom gibboner, langurer, kolobusaber, brølaber og sølvagere, foretrækker faktisk et liv i trætoppene og kommer næsten aldrig ned på jorden. Deres anatomi er tilpasset bevægelse mellem grene: lange lemmer og grebende haler (hos nogle arter) hjælper dem med at navigere mellem lianer og grene.

Der findes også arter, der kun tilbringer en del af tiden i træerne. Disse omfatter blandt andet makaker, chimpanser og endda nogle lemurer (dog tilhører lemurer biologisk set halvaber).

Der findes også aber, der hovedsageligt lever på jorden: et godt eksempel er hamadryas-pavianer. Deres livsstil minder om typiske landpattedyr, og i naturen kan man finde dem i savanner og på klipper, ikke kun i tætte skove.

Livet i træerne eller på jorden afhænger ikke kun af artskarakteristika, men også af omgivelserne. Aber i tætte jungler vælger træetager for lettere at finde mad og undgå rovdyr. Landlevende arter bruger skarpt syn og kollektiv forsvar mod trusler, da de direkte står over for mange farer i savanner eller bjergrige områder.

 

Kun bananer?

Det er en udbredt opfattelse, at bananer er hoved- eller endda eneste delikatesse for alle aber. Faktisk er bananen frugten af en kæmpe urt (ofte fejlagtigt kaldet en palme), og langt fra alle primater spiser den. Abernes kost varierer meget afhængigt af art, levested og endda individuelle smagspræferencer.

Nogle arter (såsom chimpanser, kapusinere, halvaber) er altædende: de spiser ikke kun frugt, men også insekter og kan endda fange små dyr. Dette understreger deres høje tilpasningsevne og evne til at variere kosten efter behov.

Der findes også rent planteædende eller næsten udelukkende planteædende primater. Kolobusaber, langurer lever hovedsageligt af blade, takket være specielle tilpasninger i fordøjelsessystemet, der hjælper dem med at nedbryde plantefibre. Andre marekatte foretrækker en kombination af frugt, blade og insekter i moderate mængder.

I zoologiske haver eller reservater viser sig ofte individuelle præferencer selv inden for samme art. Naturforskeren Gerald Durrell beskrev dette i sin bog „Zoo i min bagage”, hvor han fortalte om en gruppe på fem aber, der hver især reagerede forskelligt på hårdkogte æg, appelsiner og andre fødevarer. Sådanne tilfælde understreger, at abernes kostvaner ikke kun formes gennem evolution, men også af individuelle erfaringer og endda „madmoder” inden for gruppen.

Langhalet makak spiser bananer

pixabay.com

 

Chimpanser-kokke: uventet adfærd

I lang tid troede man, at kun mennesker bevidst kunne tilberede mad for at gøre den mere velsmagende eller lettere at fordøje. Observationer fra videnskabsmænd i Madrid Zoo viste imidlertid en interessant vane hos nogle chimpanser: de gnider æbler, gulerødder og citrusfrugter mod stenoverflader i deres bur og slikker derefter det resulterende mos. Dette kan betragtes som en form for „kulinarisk” teknik, der forbedrer smag og tekstur.

Denne adfærd kan tyde på en mere kompleks tankegang hos chimpanser, end man tidligere antog. Det er karakteristisk, at chimpanser ikke bruger redskaber i fuld forstand, men selve handlingen med at ændre madens struktur gør dem unikke blandt de fleste dyr.

 

Makak-eksperimentatorer: lektioner i opfindsomhed

Kogekunst og evnen til at forbedre mad er ikke kun forbeholdt chimpanser. Videnskabsmænd har observeret, hvordan japanske makaker ved et uheld tabte hvedekorn i vand, hvilket rensede dem for snavs. Efter at have vurderet det positive resultat, begyndte makakerne systematisk at vaske kornene, før de spiste dem, og resten af flokken tog hurtigt denne færdighed til sig. Senere begyndte de også at vaske andre fødevarer, såsom kartofler. Dette eksempel viser, hvor dygtige aber er til social læring og hvor observante de er i hverdagen.

Japanske makaker overrasker ofte mennesker med deres opfindsomhed. I reservater og fodringssteder beder nogle individer bogstaveligt talt om almisser: de rejser sig på bagbenene og rækker forbenene frem i forventning om mad fra besøgende. Dette viser deres adfærdsmæssige fleksibilitet og evne til at bruge gestus, der associeres med menneskelige udtryk for bøn.

 

Chimpansers høje intelligens: eksperimenter og hierarki

I dag betragtes chimpanser (inklusive almindelige og dværgchimpanser) som de dyr, der er tættest på mennesket i udviklingsniveau. Forskere som dr. Adrian Kortlandt fra Amsterdam Zoo beskriver chimpanser med formlen: „De er ikke mennesker, men heller ikke dyr i sædvanlig forstand.” Deres intelligens og komplekse sociale struktur sætter chimpanser i en særklasse blandt andre pattedyr.

I chimpanser-kolonier findes der et strengt socialt hierarki. Et interessant fænomen: hvis en lavrangering individ lærer en ny færdighed (f.eks. en metode til at hente mad fra en speciel foderautomat), ignorerer gruppen det. Men hvis en alfa-han eller højrangering individ mestrer den samme færdighed, overtager hele gruppen hurtigt innovationen. Denne effekt blev beskrevet af den østrigske zoolog og dyrepsykolog Konrad Lorenz, der understregede autoritetens centrale rolle i chimpanser-grupper.

Den tysk-amerikanske psykolog Wolfgang Köhler, en af grundlæggerne af gestaltpsykologi, udførte en række eksperimenter med chimpanser for at studere deres evne til at løse problemer. I et tilfælde stod en ung han over for den klassiske opgave – at nå en bundt bananer, der hang under loftet. Det forventedes, at aben ville trække en kasse hen og stå på den, men chimpansen valgte en anden tilgang: han førte forsøgslederen hen til stedet, hvor bananerne hang, og brugte forskeren som en „stige”. Dette viser tydeligt deres evne til at finde kreative løsninger og fleksibelt bruge tilgængelige ressourcer.

 

Hvorfor har pavianer svulmende hud?

Besøgende i zoologiske haver bliver nogle gange overraskede over at se store, farverige svulster lige under ryggen hos pavianer og andre landlevende aber. Disse „sæde-svulster” er en tilpasning til at sidde komfortabelt på hårde og skarpe overflader som klipper eller grene. I naturen tilbringer pavianer ofte tid på klippeafsatser, så denne „naturlige pude” hjælper dem med at undgå skader.

Hamadryas-pavian sidder på en klippe

wikimedia.org

 

Dværgchimpanser (bonoboer): nye perspektiver

I lang tid blev dværgchimpanser (bonoboer) fejlagtigt betragtet som unge almindelige chimpanser, der af en eller anden grund ikke „voksede” op. Faktisk er de en selvstændig art (Pan paniscus), selvom de ydre ligner almindelige chimpanser (Pan troglodytes). Bonoboers kropsvægt er sammenlignelig med deres „store” slægtninge: hanner vejer omkring 40 kg, hunner omkring 30 kg.

Forskning har vist, at bonoboers genetiske sammensætning matcher menneskets med omkring 98 %. Nogle forskere mener, at bonoboer på grund af visse adfærdsmæssige træk og kropsproportioner endda kan være tættere på mennesket end almindelige chimpanser. Deres kropsbygning minder i visse aspekter om australopitheciner, og deres vane med at bevæge sig på bagbenene styrker denne lighed.

 

Aber og spejle: evnen til selvgenkendelse

Der findes en myte om, at dyr ikke kan genkende sig selv i et spejl. Forskning viser imidlertid, at nogle aber (især menneskeaber) demonstrerer evnen til selvgenkendelse. Professor Leonid Firsov fra Sankt Petersborg udførte en række observationer på søøerne i Pskov-regionen, hvor chimpanser, der første gang stødte på et spejl, viste nysgerrighed og forsøgte at forstå dets natur ved at kigge „bag” spejloverfladen.

I Basel Zoo blev chimpansen Xindra under fodring „markeret” med hvid maling på panden. Da hun bemærkede pletten i spejlet, forsøgte hun at fjerne den og begyndte derefter at studere sit udseende grundigt, inklusive tænder og næsebor. Dette er en klassisk test på selvbevidsthed: dyret erkender, at pletten er på dets egen krop.

Ifølge en række eksperimenter genkender gorillaer sig selv i spejlet i de fleste tilfælde ikke, mens chimpanser og orangutangør oftere demonstrerer denne evne.

Interessant nok har man også observeret selvgenkendelse hos andre dyr end højere primater, såsom delfiner, spækhuggere, elefanter, skader, ravne og endda kæmpe havengle – de første fisk, der bestod spejltesten. Insekter overrasker også: myrer er de eneste insekter, der besidder denne evne. Og selvom grise ikke består testen i traditionel forstand, kan de bruge spejle til at finde mad. Hos andre dyrsarter udløser synet af deres egen spejlbillede typisk aggressive reaktioner, der ligner reaktioner på en fremmed.

Abe kigger i spejl

pixabay.com

 

Aber er en utrolig divers gruppe af primater med et rigt spektrum af adfærdsstrategier, kostvaner og sociale interaktioner. Utallige eksperimenter og observationer fra forskere over hele verden bekræfter, at mange aber har kulturspor, kan lære af hinanden og demonstrerer et højt niveau af intelligens. Observationer af disse dyr hjælper os med bedre at forstå vores egen adfærds oprindelse og evolution. Som dr. Kortlandt sagde det: chimpanser og bonoboer er hverken blot „dyr” eller endnu „mennesker”, de indtager en unik plads på den evolutionære kort ved siden af os.

Samtidig er det vigtigt at huske, at vores viden om primater fortsat udvides, og mange aspekter af deres liv forbliver uudforskede. Moderne forskningsmetoder – genetiske, neurobiologiske og adfærdsmæssige – giver os mulighed for at trænge dybere ind i abernes intelligens. Derved åbner vi ikke kun deres verden, men forstår også bedre vores egen plads i den evolutionære historie.