Interessante fakta om possumer: misforståelser og virkelighed

wikimedia.org

Possumer, som de eneste pungdyr i Nordamerika, har længe givet mennesker blandede indtryk. En af de mest berømte zoologer fra det 19. århundrede, den tyske forsker og rejsende Alfred Brehm, beskrev dem som ekstremt ubehagelige væsener med et usselt udseende og en sløv karakter. Han hævdede endda, at possumer virker forfærdeligt dumme og kun er i stand til én reaktion – at sidde ubevægelige med åben mund.

Dog har moderne observationer og forskning i disse dyrs adfærd givet os et mere objektivt syn på possumer og hjulpet os med at forstå, at de er langt mere komplekse og interessante, end tidligere naturforskere måske antog.

 

Brehms syn og hans genovervejelse

Alfred Brehm, der rejste i Amerika, mødte possumer under forhold, hvor de ikke viste sig fra deres bedste side. Han bemærkede deres klodsede gang, tendens til søvnighed og skade på husdyr.

Faktisk fandt landmænd ofte disse rovdyr direkte i hønsehuset efter natlige angreb, hvor possumer, efter at have drukket blodet fra dræbte høns og uden at forsøge at flygte, kunne falde i søvn på gerningsstedet. Et sådant billede af dyret vækkede naturligvis modvilje blandt observatører.

Dog har senere forskning vist, at possumer i deres naturlige habitat opfører sig meget mere adræt og ikke er så dumme, som det måske ser ud ved første øjekast. De er ret dygtige til at klatre i træer og kan som altædende rovdyr spore og med succes fange mange forskellige dyr – fra små pattedyr og fugle til insekter og frøer. På jorden, i en for dem uvant "flade", ser possumer dog faktisk langsomme og klodsede ud.

 

Faren for husdyr og ry som banditter

Blandt landmænd har possumer et dårligt ry. Disse dyr kan faktisk skade husdyrholdet, da de ofte angriber hønsehuse og gårde.

I modsætning til nogle andre rovdyr, der foretrækker at stjæle byttet og skjule sig, holder possumer en regulær "fest" i hønsehuset. De angriber høns, drikker deres blod og bliver nogle gange på stedet, tilfredse og falder i søvn ved siden af de døde fugle.

Sådanne chokerende handlinger fører naturligvis til ønsket om at slippe af med dyret: landmænd, der finder possumer på gerningsstedet, forsøger ofte at dræbe dem. Ikke desto mindre undgår mange possumer afstraffelse ved at udvise en meget interessant forsvarsmekanisme.

 

At spille possum: kunsten at lade som om man er død

Den mest berømte adfærdstræk ved disse dyr er det, der kaldes "at spille possum", altså evnen til at lade som om de er døde. Dette trick er endda blevet til et kendt engelsk udtryk "to play possum", som betyder "at lade som om" eller "at foregive".

Ved mødet med en rovdyr eller et menneske går possumen i en tilstand, der minder om stivnelse: den ligger ubevægelig med spredte ben, øjnene bliver glasagtige, og munden åbnes en smule. Nogle gange kommer der skum fra munden, og analkirtlerne udsender en stærkt ildelugtende sekretion, som fuldender illusionen af et dødt dyr.

Det er vigtigt at bemærke, at denne reaktion har en fysiologisk natur og ikke er en fuldt ud bevidst handling. Det minder snarere om en besvimelse eller katalepsi: dyret "slukker", og dets krop opretholder automatisk udseendet af en død krop. Når faren forsvinder, "vågner" possumen pludseligt op og løber væk.

Interessant nok kan helt unge possumer udvise denne evne på upassende tidspunkter eller slet ikke. Nyfødte unger har endnu ikke et fuldt udviklet nervesystem og kan ikke straks "slukke", hvilket gør dem mere sårbare. Ikke desto mindre viser denne evne sig ofte at være utrolig effektiv for voksne individer mod mange rovdyr – fra ulve og prærieulve til mennesker.

Possum spiller possum, det vil sige lader som om den er død

wikipedia.org

 

Levesteder og livsstil

Possumer findes i Nord-, Central- og Sydamerika og lever i mange forskellige landskaber: fra skove og mangrovesumpe til tropiske jungler og buskede områder. De foretrækker et ensomt, næsten nomadisk liv og bliver i et område, så længe der er nok mad og vand.

Normalt bygger possumer ikke deres egne hjem, men bor i andres huler, klippesprækker eller under gulve i huse. De gør sig ikke meget umage med at forbedre deres midlertidige opholdssteder, men foretrækker mørke, sikre steder og jager om natten.

Derudover har nogle større possum-arter en bemærkelsesværdig modstandsdygtighed over for giften fra giftslanger som klapperslanger. Dette gør det muligt for dem at jage farlige krybdyr og overleve, hvor andre pattedyr ville risikere livet.

 

Altædelse og bidrag til økosystemet

Selvom possumer ofte betragtes som rovdyr, er deres kost langt bredere. De kan spise bær, frugt, insekter, ådsler og endda madaffald, hvilket gør dem til vigtige naturens "rengøringsfolk".

Talrige undersøgelser viser, at possumer spiser enorme mængder flåter og dermed reducerer risikoen for spredning af sygdomme, der bæres af disse parasitter.

Desuden giver den lave kropstemperatur hos de fleste possum-arter (for pattedyr) dem en øget modstandsdygtighed over for rabiesvirus. Selvom infektion ikke kan udelukkes helt, forekommer det meget sjældnere hos disse dyr end hos mange andre dyr, der er i kontakt med mennesker.

 

Den fantastiske udvikling af unger

I videnskabelig litteratur findes der ofte romantiske beskrivelser af fødslen af possumunger, som angiveligt udvikler sig direkte i moderens pung. Faktisk bliver pungdyrs unger født underudviklede og meget små, og først efter fødslen kravler de selv ind i pungen for at fæstne sig til moderens dievorter.

Interessant fakta

Possumer kan få op til 20 unger i et kuld, og alle kan sammen få plads i en almindelig teske.

Moderen slikker en sti på sin mave, hvilket gør det lettere for ungerne at finde vej til pungen. Når de når dievorten, fæstner ungerne sig solidt for at fortsætte deres udvikling og få næring og beskyttelse i de følgende uger. Når de vokser op, begynder de omkring to måneders alderen at bevæge sig ud, og derefter rejser de i flere uger på moderens ryg, hvor de holder fast i hendes pels.

Mor-possum med unger på ryggen

wikimedia.org

 

Nysgerrige fakta om possumer

  1. Navnets oprindelse. Ordet "opossum" er lånt fra indianernes sprog, som boede i det nuværende USA. Det stammer fra ordet apasum, som omtrent kan oversættes til "hvidt dyr" eller "hvid hund".
  2. At spille possum i forskellige kulturer. Udtrykket "at spille possum" er blevet et fast udtryk i mange lande, især i den engelsktalende verden, og bruges som en metafor for foregivelse eller bedrag i vidt forskellige situationer – fra politik til sport.
  3. Den adaptive betydning af halen. Possumer har en gribende, fleksibel hale, som hjælper dem med at klatre i træer og endda bære græs og grene til at bygge midlertidige reder. Men voksne possumer kan dog ikke hænge fra halen, som ofte vises i tegnefilm – deres kropsmasse er for stor til det. Dog kan unger hænge fra halen i kort tid under leg.
  4. Levetid. I naturen er den gennemsnitlige levetid for en possum 1-2 år, men under sikrere forhold (f.eks. i zoologiske haver) kan de leve op til 4-6 år.
  5. Rekordmange tænder. Possumer (specifikt den virginske possum, den mest kendte art i Nordamerika) har 50 tænder – mere end noget andet landpattedyr på kontinentet. Dette sæt er tilpasset deres altædende kost og hjælper dem med at tygge både plantemateriale og animalsk føde.
  6. Værdifulde "flåtsamlere". Undersøgelser viser, at en possum kan ødelægge op til flere tusinde flåter på en sæson. De slikker deres pels og spiser parasitter, hvilket forhindrer spredning af flåtbårne sygdomme (som Lyme-sygdom).
  7. Madmæssig opfindsomhed. Disse dyr kan spise næsten enhver fødevare: fra frugtkerner og æg til modne frugter, svampe og endda affald. Nogle bypossumer gennemsøger ofte affaldsbeholdere, og hvis de får adgang til dyrefoder, kan de hurtigt tømme skåle.

 

Således er possumer langt fra de ensformige og frastødende væsener, som nogle 19. århundredes forskere beskrev. De tilpasser sig med succes til meget forskellige forhold, viser smidighed, udholdenhed og snedighed i kampen for overlevelse.

Ja, disse dyr kan være natlige banditter på gårde og forårsage ulemper for landmænd, men i naturlige økosystemer spiller de en vigtig rolle i reguleringen af insekt- og smågnaverebestande.

Deres fantastiske evne til "at spille død" blev ikke kun årsag til opståen af et fast udtryk på engelsk, men hjalp også tusindvis af possumer med at undgå rovdyr og menneskers angreb.

Ved at lære disse fakta kan man se på possumer med nye øjne og værdsætte deres interessante, om end undertiden modstridende natur. Disse dyr fortjener opmærksomhed og omsorg, og deres unikke evolutionære niche i pattedyrverdenen gør dem til et fremragende eksempel på, hvor mangfoldigt og fantastisk livet på vores planet er.

 

Possum lader som om den er død

Du kan aktivere undertekster i videoafspilleren og vælge deres oversættelse til et hvilket som helst sprog i indstillingerne

 

Fakta om possumer, der afkræfter myter

Du kan aktivere undertekster i videoafspilleren og vælge deres oversættelse til et hvilket som helst sprog i indstillingerne