Myter om Indien

Gennem århundreder har vestlige lande fremstillet sig selv som bærere af den „rigtige“ udviklingsvej. Dette synspunkt har ofte været ledsaget af kritik af andre kulturer for deres manglende evne til at følge den vestlige model – især når det gælder økonomi og fremskridt.

Men historien viser, at det i mange tilfælde netop var de vestlige magter, der bevidst forhindrede naturlig udvikling i andre lande ved at nedbryde eksisterende økonomiske systemer.

Tabt udvikling: Indien før britisk kolonisering

Før det britiske styre var Indien en stor markedsbaseret civilisation. Der foregik aktiv handel over hele subkontinentet: forskellige regioner specialiserede sig i specifikke varer. I nord blev der f.eks. produceret fine stoffer (såsom de berømte sari’er) og krydderier, som blev solgt over hele landet. Kareter med købmænd kørte konstant ad det tætte vejnet, der forbandt landsbyer og byer. Infrastruktur blev også udviklet: store vandingssystemer sikrede høje udbytter. Generelt var Indiens økonomi i det 18. århundrede en af de stærkeste i verden – med en betydelig andel af den globale vareproduktion.

Denne stabile økonomiske struktur blev ødelagt. Den britiske kolonipolitik, på trods af erklæringer om en „civiliserende mission“, havde ofte til formål at underminere lokale styrings- og handelssystemer. Indien blev bragt tilbage til en tilstand af fragmenteret feudalisme. Markederne blev ødelagt, infrastrukturen forfaldt, og økonomien blev afhængig af moderlandets interesser.

En lignende proces fandt sted i Egypten: først blev de økonomiske forbindelser svækket af Napoleons ekspedition, og derefter blev de fuldstændig ødelagt efter europæisk indblanding i 1840.

Når „fremskridt“ skader

Det er sigende, at selv når koloniherrer tilsyneladende forsøgte at gøre gavn, endte de ofte med at gøre skade. Et tydeligt eksempel er Indiens landbrug. Før den britiske erobring brugte indiske bønder i århundreder træplove og opnåede gode høster. Britiske reformatorer blev forarget over denne „tilbagegang“ og insisterede på at indføre moderne, britiskfremstillede jernplove overalt. Det virkede logisk, at en tung jernplov ville pløje jorden bedre.

Men det gik modsat: den nye teknologi forårsagede hurtigt erosion af de lette løsjorde på mange marker. Den tunge plov skar for dybt og ødelagde jordens naturlige overfladestruktur. Vind og vand begyndte at bortvaske den åbne jord, og snart blev de tidligere frugtbare marker udtømt. Det „progressive“ tiltag blev til en egentlig økologisk katastrofe.

Dette eksempel viser, at selv gode hensigter – hvis de ikke er baseret på forståelse af den lokale kontekst – kan få ødelæggende konsekvenser.

Myter og sandheder om det moderne Indien

Kolonitiden har i høj grad skabt et forvrænget billede af Indien i udlandet. Selv i dag, årtier efter uafhængigheden, eksisterer der forestillinger om landet, som er langt fra virkeligheden. Lad os se på nogle af disse myter – og hvordan det faktisk forholder sig.

Myte 1: Den hellige ko er Indiens symbol

Mange tror, at koen er Indiens nationaldyr og vigtigste symbol – alle ved jo, at køer er hellige i dette land. Disse dyr nyder virkelig særlig ære: de må ikke slås ihjel, de går frit omkring – også på travle bygader – og omsorgen for dem har religiøs betydning.

Men koen er ikke Indiens officielle symbol. Landets nationaldyr er den bengalske tiger. Den mægtige tiger afspejler bedre Indiens ånd og natur, mens koen har kulturel og religiøs betydning, men ikke har status som statsligt emblem.

Myte 2: Indien er håbløst bagud i forhold til fremskridt

En anden udbredt illusion fremstiller Indien som et land, der næppe er blevet berørt af moderne teknologi. I nogle menneskers forestilling er det næsten udelukkende landsbyer uden internet, hvor tiden synes at være gået i stå.

Men sandheden er, at Indien i dag er et af verdens centre for høj teknologi. IT-industrien blomstrer, forskningscentre åbner, og antallet af kvalificerede programmører og ingeniører er blandt de højeste i verden. Ifølge nogle vurderinger overhaler Indien allerede de fleste lande, når det gælder antallet af specialister inden for programmering og datalogi. Indiske IT-specialister er efterspurgte overalt – fra Silicon Valley i USA til store europæiske virksomheder. Desuden er mange ledere af globale koncerner oprindeligt fra Indien.

Landet gennemfører også sine egne ambitiøse projekter: det indiske rumagentur har sendt missioner til både Månens og Mars’ kredsløb.

Også økonomisk er Indien i front: målt på bruttonationalprodukt (BNP) hører landet til blandt verdens fem største økonomier.

Sådanne resultater modsiger tydeligt billedet af et „tilbagestående“ land.

Myte 3: Indien er kun traditioner og intet nyt

I virkeligheden forener Indien det gamle og det moderne på en fascinerende måde. Landets kultur er omkring 5.000 år gammel, men det forhindrer ikke Indien i at følge med tiden. Indisk kultur i dag er ikke indelukket inden for sine egne grænser – tværtimod er den blevet en del af det globale kulturlandskab.

Tag for eksempel de indiske festivaler. Den årlige forårsfest Holi, kendt som „farvernes fest“, er blevet så populær uden for Indien, at den fejres i mange lande verden over – fra USA til Østeuropa. Folk af forskellige nationaliteter har taget ideen til sig: at fejre forårets ankomst med farverigt pulver og festligt samvær.

Og det er blot ét eksempel. Det indiske køkken har vundet millioner af menneskers hjerter verden over, Bollywood-film ses på alle kontinenter, og yoga er blevet et internationalt fænomen. Indien deler generøst sine traditioner, og de væves naturligt ind i den moderne verdens kultur.

Et land med kontraster og inspiration

Indien er i dag verdens mest folkerige land og et af de hurtigst udviklende lande på kloden. Selvom mange af dets borgere lever med begrænsede midler, vokser økonomien hurtigt, en stor middelklasse tager form, og landet er allerede blandt verdens største økonomier. Men Indiens vigtigste rigdom er dets folk og kulturelle identitet. Her sprudler livet: markeder, festivaler, religiøse ritualer, musik, latter, krydderiduft og rickshaw-klokker fylder gaderne. Det er et af de mest livlige og farverige lande på jorden.

Indien imponerer også med sine kontraster. Prægtige maharaja-paladser og ældgamle templer ligger side om side med faldefærdige hytter og slumkvarterer. Larmende, ultramoderne metropoler grænser op til stille landsbyer, hvor hellige køer vandrer langs støvede veje. Overflod og fattigdom, fortid og nutid – alt er vævet sammen og skaber en uforlignelig indisk atmosfære.

Det er ikke underligt, at landet tryllebinder rejsende, som søger nye oplevelser og åndelig indsigt. Mange rejser til Indien for at finde oplysning – i håbet om at slippe væk fra den vestlige verdens jag og finde et nyt perspektiv på livet. Og faktisk får mødet med Indien ofte én til at se verden med nye øjne.

Indiens historie lærer os, at der ikke findes én „rigtig“ vej til udvikling – hver civilisation følger sin unikke sti, fuld af op- og nedture og bemærkelsesværdige transformationer. Ved at bære sine traditioner gennem årtusinder har Indien formået at blive en del af den globale verden og samtidig bevare sin særpræg. Når vi møder andre folk med respekt og nysgerrighed, afsløres deres sande styrke og skønhed – uden stereotyper, i et sandfærdigt lys.

Sådan ser Indien ud