Hvad skal man gøre, hvis barnet bander

>

Forældre støder ofte på situationer, hvor deres barn begynder at bruge bandeord eller endda uanstændigt sprog. For en familie, hvor sådanne udtryk ikke er normen, kan det være et chok. De første følelser er chok, forargelse og bekymring. Mange føler, at barnet har været udsat for negativ indflydelse fra gaden, jævnaldrende eller internettet. Men er det nødvendigt straks at slå alarm?

Det er vigtigt at forstå, at børn under deres udvikling aktivt udforsker verden omkring dem, herunder sprog og måder at kommunikere på. De kan høre nye ord mange forskellige steder: på gaden, i skolen, fra andre børn eller endda ved et tilfælde overhøre voksnes samtaler. Ofte gentager barnet de ord, de har hørt, uden at forstå deres egentlige betydning eller følelsesmæssige vægt. For barnet er det blot nye lyde eller måder at udtrykke sig på, som det gerne vil mestre.

I en sådan situation spiller forældrenes reaktion en nøglerolle. Hvordan de voksne reagerer på det upassende udtryk, vil påvirke, hvordan barnet opfatter sådanne ord fremover. Hvis man reagerer for strengt eller ignorerer situationen, kan det føre til uønskede konsekvenser. Det er derfor vigtigt at finde en balance og vælge den rette tilgang.

Der er flere mulige måder at reagere på.

Mulighed 1

„Hvem har du... (pause, forælderen forsøger med besvær at finde de rette ord), slyngel, lært det ord af?!!“ Kilden bliver undersøgt grundigt, hvorefter der bliver indført et strengt forbud mod at omgås denne person, selv hvis det er en ven fra børnehaven.

En mulighed, der, for at sige det ligeud, ikke er særlig god. For det er ikke muligt at beskytte barnet fuldstændigt. Og der er en mulighed for, at barnet svarer: „Fra dig...“ Og hvad gør man så?

Mulighed 2

„Jeg vil ikke høre sådanne ord fra dig igen!“ Og for at sikre sig tilføjes en straf.

En udbredt og på sin egen måde effektiv tilgang. Når forældrene er til stede, begynder barnet faktisk at være opmærksom på sit sprog. Men når de ikke er der, gentager det sig.

Mulighed 3

Børn, i modsætning til voksne, elsker, når noget bliver forklaret for dem. Forklar den lille bandit, hvorfor ordene er dårlige. For eksempel: „Alle disse ord er grove, uvenlige og stødende. De handler alle om, hvordan folk laver et barn. Vi lavede vores barn, altså dig, med kærlighed og venlighed. Er det så rart for os at høre sådanne grovheder nu? Og for dig at sige dem?“.

Det er netop den tredje mulighed, der virker mest optimal i opdragelsen af et barn og i udviklingen af deres forhold til sprog. Selvom denne tilgang kan kræve mere tid, tålmodighed og evne til at tale åbent om vanskelige emner fra forældrenes side, giver den de mest vedvarende resultater. Ved at forklare barnet betydningen af ordene og deres påvirkning på andre, hjælper du med at udvikle deres følelsesmæssige intelligens og sociale færdigheder.

Husk, at børn lærer ved at observere voksne. Derfor er det vigtigt ikke kun at forklare, men også selv at være et eksempel på kulturel og respektfuld kommunikation. Hvis barnet forstår, at spørgsmål om følelser, relationer og endda emner som sex kan diskuteres uden grovhed og forlegenhed, lægger det et solidt fundament for tillidsfulde relationer i familien og succesfuld kommunikation i fremtiden.

Til syvende og sidst er forældrenes opgave ikke blot at stoppe uønsket adfærd, men at hjælpe barnet med at forstå, hvorfor visse ord og udtryk kan være fornærmende eller upassende. Ved at skabe en atmosfære af åbenhed og forståelse, hjælper du barnet med at udvikle respekt for andre og evnen til at udtrykke deres tanker og følelser korrekt.